Annonce
Fredericia

Gang i souvenir-salget under krydstogtbesøg: Det er danskerne, der er flittigst til at købe

Der er godt gang i salg af souvenirs, kunne Helle Schou Sceffmann fra Vejen fortælle. Men det var især danske besøgende, som faldt for garderne. Foto: Søren Gylling

Stemning som ved en by- og havnefest, da Serenade of the Seas lagde til onsdag i Fredericia.

Fredericia: "Welcome", står der på de flot malede natursten, som Charlotte og Line Hansen sælger.

I boden ved siden af på havnekajen tager røde nøddeknækker-gardere i træ imod gæster fra hele verden, som bruger onsdagen i Fredericia.

Men det er i høj grad danskerne, som køber souvenirs, lyder det fra boderne. De er i hobetal taget til Fredericia for at beundre det store krydstogtskib Serenade of the Seas med 2146 udenlandske gæster ombord og de mange aktiviteter, som til sammen skaber en stemning af by- og havnefest.

Annonce

Vi er godt tilfredse med salget. Det er ikke sidste gang, at vi skal prøve det.

Charlotte og Line Hansen
Når der kommer et skib med turister, så klæder hele Fredericia sig i festtøj og feststemning. Det skete også denne onsdag. Foto: Søren Gylling

Kom i veteranbil

Helle Schou Scheffmann stiller for første gang op med bod med franske lækkerier, retrodesign og de 6. juli-agtige gardere fra gårdbutikken Langrejsgaard i Vejen.

Hele varelageret har hun og manden fragtet til Fredericia i en veteranbil, Opel Kadett Aero, en jubilæumsmodel, som kun blev fremstillet i 1341 eksemplarer. Opel Kadetten er faktisk årsagen til, at hun fik ideen til at søge om at måtte sælge sine varer fra havnekajen. Hun har nemlig været med sin mand til veteranbiltræf på havnen, og her hørte hun om de mange krydstogtgæster og pop up-markedet.

- Det går rigtig godt med salget. Og pudsigt nok er det overvejende danskere, som falder for garderne, har hun noteret sig.

Mor og datter Charlotte og Line Hansen, Fredericia, blev nedkølet af brisen over bæltet, mens de glædede sig over stor interesse for deres bemalede sten. Foto: Søren Gylling

Populære sten

Ved siden af har Charlotte Hansen, Fredericia, og datteren Line fået lov til at indrette bod på en skyggefuld plads. De har en fælles hobby, nemlig at male på sten. Midt på dagen kan de konstatere, at de bemalede sten med "Welcome" er en sællert, og at det især også er danskere, der falder for dem. Også mariehøne-stenene er populære.

- Men der er flere krydstogtgæster, som har sagt, at de vender tilbage, når de har været en tur oppe i byen, siger Charlotte Hansen.

Samme besked har medlemmer af Fredericia Fotoklub fået fra flere forbipasserende, som bruger lang tid på at kigge på fotoudstillingen med mange lokale motiver.

Ove Søndergaard, Erritsø, men sin Opel Olympia, som han troede, han vidste alt om, indtil han blev opsøgt af en tysk krydstogtturist... Foto: Søren Gylling

Noget for noget

Som altid står de stolte ejere klar med en imponerende udstilling af deres gamle og velholdte veteranbiler. De får fuld valuta for udstillingen med masser af ros, mens gæsterne flittigt fotograferer og spørger til de enkelte modeller.

Ove Søndergaard, Erritsø, kan fortælle, at han ikke kun nyder at vise sin grønne Opel Olympia fra 1955 frem. Han har også fået ny viden.

Da Serenade of the Seas senest var i Fredericia, blev han opsøgt af en tysker, som kunne fortælle ham, at lige præcis den model faktisk blev samlet i Danmark.

Ny attraktion for krydstogtturister og de mange danskere, som onsdag strømmede til Fredericia - frit svæv over J.B. Nielsens Plads. Foto: Søren Gylling
I forbindelse med onsdagens krydstogtanløb havde Told og Skat 10 mand og tre hunde på kajen. Det har ikke været muligt at få yderligere oplysninger om indsatsen, men ifølge indehavere har salgsboder ved krydstogtanløbet havde myndighederne ikke været på besøg hos dem. Foto: Søren Gylling.
Annonce
Forsiden netop nu
112

Brand i skorsten: Ejer slukkede fyret

Læserbrev

Et kup i Sanddal

Læserbrev: Selv om der efterhånden er gået en rum tid, er der stadig mange beboere i Sanddal, der ikke kan glemme, hvad der skete på den ordinære generalforsamling i Sanddal Haveforening af 1930 tilbage i slutningen af marts. Her blev de vidne til ikke mindre end et regulært kup. Haveforeningen tager sig af pleje og vedligeholdelse af stier, skrænt og strandareal. De 52 medlemmer er fordelt på Carl Roses Vej, Kampmannsvej, Sauersvej, Sanddalvej, Fredericiavej og den lille Sanddal Strandsti. Nogle få beboere på strandstien har i flere år forsøgt at få lov at fælde træer på fællesarealet, fordi de generede deres havudsigt. Hver gang er forslaget blevet nedstemt på generalforsamlingen. Et af husene fældede for tre år siden et par træer i den tro, at de stod på deres areal. De gjorde de ikke. Sagen endte i retten, og grundejeren måtte betale en erstatning til foreningen på ca. 100.000 kr. Andre træer på fællesarealet er der blevet hamret søm i, ligesom tre træer med en motorsav fik skåret en ring rundt om barken for at få dem til at visne. Godt tre uger før generalforsamlingen i marts blev dagsorden udsendt, og heraf fremgik det, at der ikke var indkommet forslag. Ingen tænkte nærmere over, at vedtægterne tillader, at forslag først kan indsendes kun otte dage før. Den mulighed udnyttede et par af beboerne på Sanddal Strandsti. De udarbejdede et forslag om at fjerne de sidste træer på skråningen, og det blev personligt lagt i formandens postkasse præcis otte dage før. Formanden nåede kun at alarmere et par medlemmer. I forvejen har generalforsamlinger aldrig været noget tilløbsstykke i foreningen, så kun en snes medlemmer mødte op i Erritsø Hallen. Dirigenten indledte mødet med at fortælle, at der efter udsendelsen af dagsorden lovligt var indkommet et forslag om træfældning. Medlemmerne skulle altså stemme om et forslag, som de ikke havde set på skrift. Normalt ville forslaget blive nedstemt, som det var sket så ofte før. Magtforholdet var da 15 mod 4 i træernes favør. Men ved afstemningen chokerede forslagsstilleren forsamlingen, da han lagde ikke færre end 18 fuldmagter på bordet. Fuldmagterne var blevet indhentet i dagene før hos medlemmer, der var ligeglade eller var tilhænger af træfældning. Forslagsstilleren forsvarede sig med, at der i vedtægterne intet står om fuldmagter, og når det ikke er ulovligt, må det altså være lovligt! Dermed var kuppet en realitet. Forslaget blev vedtaget med 22 mod 15 stemmer. Et par medlemmer forlod generalforsamlingen i vrede – og efterfølgende nedlagde alle fem bestyrelsesmedlemmer deres poster. Der blev valgt en ny bestyrelse med beboere fra forslags-gruppen. Til ny formand blev valgt advokat Mads Thejl Hansen, der også er kendt som klummeskribent i Fredericia Dagblad. Kuppet blev ført ud i livet allerede næste morgen, hvor anlægsgartnerfirmaet Tefax mødte frem med motorsave. Nogle få dage efter generalforsamlingen indsendte en beboer et læserbrev til Fredericia Dagblad om, hvad der var sket, men læserbrevet kom af uransagelige grunde aldrig i avisen. Jeg blev i sommer bekendt med sagen under et middagsselskab i Sanddal. Jeg og flere medlemmer fra den afgående bestyrelse, har i flere måneder forsøgt at få avisen til at skrive om denne helt usædvanlige historie. Men det er ikke lykkedes.

Fredericia

Borgere får besked om skift af privat hjemmehjælp: Men kommunen afventer endelig underskrift

Annonce