Annonce
Danmark

Dom for rufferi stopper ikke eks-politiker: Zeidler arrangerer stadig gangbangs

Zeidler er i gang igen. Her ses han optaget med skjult kamera, hvor han fortæller om, hvor mange gangbangs han har arrangeret. Foto: Kanal 5
Tidligere byrådspolitiker i Syddjurs Kommune Per Zeidler, som i maj blev dømt for 73 tilfælde af rufferi, er i gang igen med at arrangere betalt sex, afslører tv-dokumentar.

Gangbang: Den rufferidømte ekspolitiker Per Zeidler er igen afsløret i at arrangere sexorgier, såkaldte gangbangs, som deltagerne betaler for at være med til.

Knap tre uger efter, at den tidligere byrådspolitiker fra Syddjurs blev dømt, var han er i fuld gang igen. Det viser optagelser med skjult kamera i dokumentarudsendelsen "Kanal 5 afslører: Gangbang-politikeren". Zeidler blev ved Retten i Randers 16. maj idømt seks måneders betinget fængsel med en prøvetid på to år for 73 tilfælde af rufferi, altså for at tjene penge på, at andre prostituerer sig.

I dokumentarudsendelsen udgiver journalist Pia Gustavsen fra Kanal 5 sig for at være en pige, der er interesseret i at komme ind i gangbang-branchen. Under falsk profil går hun undercover og kontakter Per Zeidler.

- Vi bliver kontaktet af en anonym kilde, som siger, at Zeidler altid er på jagt efter piger til gangbangs, fortæller Pia Gustavsen i dokumentaren.

Hun laver derfor karakteren "Maja" på 28 år, som er seksuelt eksperimenterende og gerne vil prøve at overvære og måske selv være med i et gangbang. Inden hun og Zeidler mødes til gangbang 4. juni 2019, fortæller Zeidler i telefonen om sin tid som gangbang-arrangør.

- Jeg har gjort det mindst 150 gange, i otte år cirka. Jeg har en lukket mailgruppe med 125 mand, som jeg skriver ud til, når jeg laver de her arrangementer. Jeg har en liste med knap 50 kvinder. Vi gør det i mit hus i Hadsund, og jeg tager 20 procent af det, der kommer i kassen, fortæller Zeidler til journalisten i telefonen.

Annonce

Forstå sagen om Zeidler  - del 1

1. oktober 2017: Udvalgsformand og byrådsmedlem Per Zeidler bryder med Liberal Alliance, som han var spidskandidat for til valget i Syddjurs.

3. oktober 2017: Per Zeidler danner sin egen borgerliste, Social Liberal Borgerliste, som stiller op til valget. Hans søn optræder også på kandidatlisten.

7. oktober 2017: Tor Andersen fra Rønde Stjerne Auto står frem med historien om, at der skulle gå næsten tre år og en tur i fogedretten, før Per Zeidler betalte en mekanikerregning. Inden Tor Andersen står frem, har han underrettet Liberal Alliances landsformand, Leif Mikkelsen, om sagen. Regningen bliver betalt få dage efter Per Zeidlers brud med Liberal Alliance.

25. oktober 2017: Per Zeidler er fraværende til byrådsmødet i Syddjurs Kommune. Han er i stedet optaget af en gangbang-event i Ammitsbøl Forsamlingshus ved Vejle.

8. november 2017: Per Zeidler er til gangbang-event i Ammitsbøl Forsamlingshus, hvor han efterfølgende bliver konfronteret af journalister fra Århus Stiftstidende. Avisen offentliggør historien klokken 21. Senere på aftenen opfordrer Syddjurs-borgmester Claus Wistoft (V) Per Zeidler til at sig trække sig som byrådsmedlem og udvalgsformand. Per Zeidler bliver, sammen med en 54-årig mand fra Vejle, anholdt og sigtet for rufferi.

Gangbang i sit soveværelse

Pia Gustavsen tropper op undercover som "Maja" til aftalt tid og skal overvære et gangbang på ekspolitikerens adresse.

- Her sidder de to nymfer, I skal lege med nogle timer, og det foregår som sædvanlig i mit soveværelse. Ingen fingre i fissen, ingen fingre i numsen, lyder retningslinjerne, som Per Zeidler udstikker til deltagerne, inden de går i gang.

Efter flere hundredkronesedler har skiftet hænder mellem Per Zeidler og de 11 mænd, får journalisten Pia Gustavsen eller "Maja", som hun kalder sig, en rundvisning i Zeidlers hjem og en indføring i, hvordan det fungerer.

- Jeg laver gangbangs, der varer to en halv time. Vi kører den første runde igennem på en time, og så kommer mændene, og så er der pause i 20 minutter, forklarer han til Maja.

Maja går udstyret med skjult kamera rundt i huset, og det er svært at være i tvivl om, hvad der foregår. Imens rydder Per Zeidler lidt op og hygger om deltagerne.

- Det er business, og det er sjovt og frækt, men også et familieforetagende. Vi gør lidt hygge ud af det, du kan også se det forhold, jeg har til mændene, jeg kender de fleste af dem særdeles godt.

Forstå sagen om Zeidler  - del 2 

9. november 2017: Udvalget, Per Zeidler er formand for, hasteindkaldes til møde om eftermiddagen. Her afsættes Zeidler som formand. Han deltager ikke selv i mødet.

10. november 2017: Per Zeidler sygemelder sig fra byrådsarbejdet og oplyser, at han og Social Liberal Borgerliste ikke stiller op til valget.

11. november 2017: Århus Stiftstidende afslører, hvordan Per Zeidler har været særdeles aktiv som arrangør af gangbang-arrangementer under dæknavnet Rescue51.

21. november 2017: Per Zeidlers Social Liberal Borgerliste får 15 stemmer ved valget i Syddjurs Kommune.

10. November 2018: Sagen er færdigefterforsket og ligger til juridisk vurdering hos anklagemyndigheden.

16. maj 2019: Halvandet år og en uge efter Per Zeidler blev taget på fersk gerning efter et gangbang i Ammitsbøl Forsamlingshus sydvest for Vejle, kom sagen mod ham for Retten i Randers. Zeidler og hans kompagnon - en 55-årig mand fra Børkop - var begge tiltalt for 111 punkter. Herunder for at have arrangeret og tjent penge på 109 gangbangs, et gangbang med en mindreårig, distribution af børneporno og en indtjening på 326.000 kroner.

16. maj 2019: Per Zeidler erkender i retten, at han og hans makker har arrangeret i alt 73 gangbangs i en periode fra april 2016 til november 2017. 36 af sagerne er blevet droppet af anklageren herunder gangbang med en mindreårig, distribution af børneporno. Han tilstår i Retten i Randers, at han og makkeren har tjent 200.000 kroner på sexorgierne, der er sket på forskellige adresser rundt om i Danmark. Begge blev idømt seks måneders betinget fængsel og en prøvetid på to år.

Får selv 20 procent

Da sagen rullede første gang tilbage i november 2017, blev det afsløret, at det kostede omkring 2500 kroner for den fulde pakke til et af Zeidlers gangbangs. Efterfølgende kritiserede en af hans tidligere piger, "Putte", at hun langtfra fik det fulde beløb for sine ydelser. Og den praksis har tilsyneladende ikke ændret sig.

- Der går 20 procent til mig. Så jeg har fået en god dagsløn. Timelønnen er god for dem begge (pigerne, red.), og det er sorte penge - det er mine også, forklarer Per Zeidler til undercover-journalisten "Maja", som interesseret spørger lidt mere ind til ulovlighederne ved arrangementet.

For godt nok er sorte penge i sig selv ulovlige, men på spørgsmålet om, hvorvidt aktiviteterne i øvrigt strider mod paragrafferne, er Zeidler ikke helt på linje med loven. Det er nemlig strengt ulovligt at tjene penge på, at andre har sex - såkaldt rufferi. Det kan give op til fire års fængsel, og var det, som Per Zeidler selv blev dømt for knap tre uger tidligere.

Men det glemmer han at fortælle "Maja".

- Ja, det er ulovligt på den måde, at du snyder told og skat. Pigerne indberetter jo ikke en skid, og jeg indberetter ikke en skid - vi snyder Told og Skat, lyder eneste forklaring.

Redaktionen har forsøgt at få en kommentar fra Per Zeidler til det, der kommer frem i tv-programmet. Kort før deadline vendte han tilbage på en besked og oplyste i en sms, at han endnu ikke har set tv-programmet og derfor ikke på stående fod kan kommentere det.

Programmet og konfrontationen med Per Zeidler vises onsdag 30. oktober klokken 21 på Kanal 5.

Det var i november 2017, at Per Zeidler blev snuppet på fersk gerning i gang med at arrangere gangbang i Ammitsbøl Forsamlingshus ved Vejle. Foto: Jens Thaysen

Per Zeidler var ikke sen til at pege sig selv ud på et billede fra første gang, Århus Stiftstidendes journalister besøgte Ammitsbøl Forsamlighus under en gangbang-seance. Foto: Jens Thaysen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Forbipasserende smadrede ruder

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Annonce