Annonce
Børkop

Gauerslund er første sted, hvor der holdes møde om seniorbofællesskaber

Vejle Kommune holder fire inspirationsmøder om seniorbofællesskaber. PR-foto
21. januar byder Vejle Kommune indenfor i Gauerslund Hallen til en aften med fokus på seniorbofællesskaber.

Gauerslund: Hvad gør man, når man gerne vil bo i egen bolig længst muligt, men samtidig gerne vil have en mindre bolig, som er mere overskuelig og giver mere tid til andre aktiviteter? Eller hvis man bare vil være del af et fællesskab. For en del seniorer er svaret på spørgsmålet at flytte i bofællesskab.

Og det er netop seniorbofællesskaber, der er i fokus, når Vejle Kommune tirsdag 21. januar byder indenfor til en inspirationsaften om emnet.

- Der har været en tendens til, at der bygges flest seniorvenlige boliger i byerne, men vi ved, at seniorer, der bor på landet, gerne vil blive i nærområdet. Vi vil derfor gerne blive klogere på interessen for boliger til seniorer, herunder seniorbofællesskaber, i de små bysamfund, og hvilken slags boliger borgerne på landet efterspørger, siger udvalgsformand for Seniorudvalget, Kenneth Fredslund Petersen i en pressemeddelelse.

Det er seniorudvalget og udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati i Vejle Kommune, der vil give borgerne mere viden om seniorbofællesskaber - i første omgang i landområderne.

Hvor stort er behovet?

Mange foretrækker et seniorbofællesskab, fordi de opfatter som en boligform, hvor der er stor tryghed, mindre, men billige boliger og mulighed for samvær med jævnaldrende. Men sådan er et seniorbofællesskab ikke nødvendigvis.

- Der kan for eksempel være krav om alderssammensætningen. Måske skal der være 20 - 25 procent i gruppen 50 - 60 år, 20 procent i gruppen 60 - 70 og så videre. Det er for at sikre, at der kan ske en løbende udskiftning i fællesskabet, siger Kenneth Fredslund Petersen.

Han er heller ikke afvisende over for tanken om at skabe bofællesskaber med endnu større aldersspredning. Men netop den slags forhold som aldersspredningen kommer bag på mange, der ønsker at flytte i seniorbofællesskaber.

- Så man kan sige, at vi holder en række møder for både at orientere borgerne om mulighederne og for at få en mere fast fornemmelse af, hvor stort behovet for seniorbofælleskaberne så reelt er, siger formanden for seniorudvalget.

Børkop er første sted, der holdes møde. Senere finder de også sted i Give, Egtved og Jelling.

Det er gratis at deltage, og det kræver ingen tilmelding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Mystik om søndagens brand i båd - område er lukket af

Fredericia

Lyskryds, manglende fortov eller forlængelse af Nørrebrogade: Hvilket spørgsmål skal vi besvare?

Annonce