Annonce
Fredericia

Genbrugsbutik har rygende travlt: Røde Kors har indhentet den tabte omsætning

Hos Røde Kors i Fredericia har Lotte Pedersen og de mange andre frivillige rygende travlt. De kan godt mærke, at fredericianerne har haft tid til at rydde op først derhjemme og nu i sommerhusene. Foto: Ludvig Dittmann
I de to måneder Røde Kors genbrugsbutikken på Vejlevej var lukket på grund af corona, mistede lokalforeningen en halv million kroner i omsætning. Til gengæld renoverede de frivillige butikken. Nu er omsætningen øget.
Annonce

Fredericia: De to måneder Fredericias Røde Kors butik havde lukket, mistede den en omsætning på en halv million kroner. Til gengæld fik de frivillige renoveret og istandsat butikken. Og det har givet pote - det er formand for Røde Kors i Fredericia, Jeppe Nielsen, ikke et sekund i tvivl om.

- Vi har en meget større omsætning, end vi plejer. Vi ligger på niveau med sidste år, så vi har allerede indhentet den halve million kroner, vi mistede, da vi havde lukket i to måneder, fortæller formanden.

Jeppe Nielsen tilføjer:

- At vi har fået en stor, pæn butik betyder meget. Vi har haft folk så lang vejs fra som København, som siger, at de har hørt, at de skal komme ind til os, når de kommer forbi Fredericia.

Med den store interesse, der er for at købe genbrug, mener Jeppe Nielsen, at der er plads til alle genbrugsbutikker. Han tænker ikke, at Røde Kors vil kunne mærke noget til, at KFUM Soldatermission snart åbner endnu en  i Fredericia.

- Det kommer ikke til at berøre os. Vi kunne i mærke i vores omsætning, da Red Barnet og Mødrehjælpen åbnede deres butikker. Og det var faktisk en fordel for os, da Kirkens Korshær og LoppeLux åbnede herude ved siden af os, siger Jeppe Nielsen.

Annonce

Rygende travle frivillige

I baglokalerne har de frivillige rygende travlt.


Vi er i fuld gang med at sortere alt det, vi fik ind under coronanedlukningen - og det bliver vi nok aldrig færdige med at sortere.

Henny Nielsen, frivillig sælger Røde Kors genbrugsbutik


- Vi var lige blevet færdige med alt det, vi fik ind omkring jul og nytår, som normalt er højsæson. Nu er vi i fuld gang med at sortere alt det, vi fik ind under coronanedlukningen - og det bliver vi nok aldrig færdige med, lyder det fra Henny Nielsen, da hun viser rundt der, hvor de frivillige sorterer og klargør tøj, porcelæn, møbler, bøger og alle de mange andre ting.

Normalt modtager Røde Kors i Fredericia mellem to og tre bure per uge med ting, folk ikke længere kan bruge. Nu modtager de omkring tre-fire bure per uge. Under coronanedlukningen modtog de omkring 12-14 bure om ugen.

Det, de ikke når at sortere i Fredericia, bliver kørt til Røde Kors' store central i Horsens. Og der bliver sorteret med hård hånd i Fredericia, fortæller Henny:

- Vi vil kun have det allerbedste. Al porcelæn - selv urtepotterne - vasker vi. Vi damper alt tøj, for det afslører al lugt. Har tøj en plet eller mangler en knap, så ryger det videre. Det vi sorterer fra sender vi til Horsens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ældre Sagen udskyder årsmøde i idrætscenteret: - Vi finder det rigtigst

Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Fredericia For abonnenter

Få overblikket: Coronasmitten er spredt over alt i Fredericia

Annonce