Annonce
Debat

Genopretning af tilliden til lokaldemokratiet skal have højeste prioritet

Kirsten Hassing Nielsen. Pressefoto

Læserbrev: Det behøver vist ikke en nærmere uddybning, at det gennem det seneste år er slået fast, at åbenhed og ansvarlighed er en del af Det Konservative Folkepartis dna. Det er uændret.

Det er derfor glædeligt, at vi nu kan konstatere, at vores forslag om at genindføre spørgetiden i byrådet er taget op til debat og møder opbakning hos de siddende partier i byrådet.

De mange kedelige politiske sager virker som en lang forestilling, hvor mange partier har siddet som publikum igennem alt for lang tid.

Når de mange sager dominerer, og det er svært at få øje på handling eller politisk retning, så må det bonne negativt ud på borgernes og erhvervslivets tillid til lokaldemokratiet.

Som med åbenheden starter vi gerne debatten om genopretning af tilliden, fordi det er nødvendigt. Hvis vi ikke prioriterer tillid i debatten, udstiller det bare endnu mere politisk forsømmelse.


Lav grad af tillid til politikerne smitter også af på medarbejderne i forvaltningen med den fatale konsekvens, at det kan mærkes på de medarbejdere, der hver dag står i front hos borgerne.

Kirsten Hassing Nielsen


Lav grad af tillid til politikerne smitter også af på medarbejderne i forvaltningen med den fatale konsekvens, at det kan mærkes på de medarbejdere, der hver dag står i front hos borgerne.

Forvaltningens arbejde afspejler de politiske rammer, der stilles til rådighed, hverken mere eller mindre.

Derfor skylder vi som politikere både borgere, erhvervsliv og medarbejdere at have stort fokus på tillid til det politiske system.

Og lige nu ser det ud til, at der er lang vej til genopretning af tillid til lokaldemokratiet. Af samme grund ser jeg det nødvendigt at prioritere det højere end noget andet nyt projekt.

Vi skal både kigge frem og præsentere politiske visioner, men vi skal i høj grad også genoprette det forsømte. Og tillid er en del af det.

Tillid forudsætter først og fremmest, at der lyttes åbent og uden forbehold. Men det kræver også, at der vises handling i forhold til de konkrete problemer, og at der et tydeligt ønske om, at man ønsker grundlæggende ændringer og fornyelse af den politiske kultur.

Tillidsarbejde handler både om at vise noget udadtil og at vise, der gøres noget indadtil.

Genindførelse af spørgetid og det nødvendige opgør med lukkethed er en central del. Men der skal også være fokus på, hvordan vi ønsker at ændre og forny den interne kultur, som åbenlyst har bidraget til et usundt lokalt demokrati.

Når vi er mere i mål med at vise handling udadtil og indadtil, har vi naturligt banet vejen for at føre de politiske ambitioner ud i livet i samspil med borgere og erhvervsliv.

Mit andet mål er derfor, at vi for alvor får sat gang i genopretning af tilliden til det politiske system. Det handler alt sammen om borgernes retsfølelse, oplevelse af retfærdighed og stolthed over at bo i Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia fik sit første point i 2021 - det overskygger alt

Fredericia For abonnenter

Placering til institution i Madsby rammer gammel losseplads: Undergrund skal grundigt undersøges

Annonce