Annonce
Fredericia

Gentager sidste års succes: Sådan laver Fredericia sommerby

I 2020 var der blandt andet sat bordtennisborde, bordfodbold, strandstole og mange andre oplevelser op i gågader og på torve. Det blev brugt flittigt af både turister og byens egne borgere. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Fredericia vil udnytte, at mange igen i år holder ferie i Danmark og måske vælger fæstningsbyen som årets destination. Prisen for at skabe liv i bymidten er 1,5 mio. kr.

Fredericia: Sidste års sommerby i Fredericia var ifølge butiksdrivende og Fredericia Kommune en succes, så derfor bliver succesen gentaget i år. Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

Målet er at udnytte, at mange fortsat holder ferie i Danmark og dermed vil vælge Fredericia som deres foretrukne destination – uanset om det gælder feriegæster, der vælger at overnatte eller endagsgæster, der kører efter en hyggelig dag med familien.

Sidste års program under overskriften ”Fredericia Sommerby” hentede prisen for ”Årets mest innovative handelsby 2020” hjem til Fredericia. Byrådet har igen besluttet at investere i Fredericia Sommerby – i år med flere aktiviteter og større fokus på markedsføring.

Annonce

- Fredericia har så overraskende meget at byde på for folk i alle aldre, og det skal vi have fortalt omverdenen. Tidligere har vi profiteret af branding af området ved Lillebælt og i Trekantområdet, men vi mangler at vise, hvad Fredericia kan som selvstændig destination. I år har vi alle muligheder med mange danskere hjemme og gode erfaringer fra sidste års Sommerby. Nu får vi pudset alle gode oplevelser af, føjet flere guidede ture og sejladser til og sidst - men ikke mindst - skruet op for den samlede markedsføring, så vi kommer ud over voldene med fortællingen, oplyser 1. viceborgmester Susanne Eilersen (DF).

Vil have flere overnatninger

En arbejdsgruppe på tværs af blandt andet turisme, handel, kultur, idræt, børn, unge, fritid og natur arbejder i disse dage på at samle trådene i sommerens program. Imens har Experience Fredericia, Shopping Fredericia og Fredericia Kommune fokus på en samlet plan for markedsføring, der sætter Fredericia på landkortet og giver flere overnatninger og endagsgæster i byen.


Nu får vi pudset alle gode oplevelser af, føjet flere guidede ture og sejladser til og sidst - men ikke mindst - skruet op for den samlede markedsføring, så vi kommer ud over voldene med fortællingen.

Susanne Eilersen (DF),


Formålet med Sommerby er i allerhøjeste grad også at give fredericianerne en god sommer og profilere byen for nye borgere, fortæller borgmester Steen Wrist:

- Jeg ser frem til at gense en by fuld af liv med blandt andet gadeteater, aktiviteter for børn, udeservering, sejlture på Lillebælt, guidede byvandringer og en afslappet stemning ved Østerstrand, hvor hele familien kan nyde ferien, siger han.

Programmet for Sommerby forventes at vare fra uge 26-32 og bliver offentliggjort i løbet af juni. Byrådet har afsat 1,5 millioner kroner til at holde både Sommerby, efterårsferie og juleby.

Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia er ude af pokalturneringen: Derfor er der ingen grund til at glæde sig over det denne gang

Danmark

Tirsdagens coronatal: For syvende dag i træk er der flere end 1000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Udspil fra regeringen: Fredericia Sundhedshus skal rumme nærhospital

FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: Sådan røg FC Fredericia ud af pokalturneringen

Fredericia

Thansen vil være mere familievenlig: Nye butikslokaler plads til flere varer og bedre kundeoplevelse

FC Fredericia

Basses basse var ikke nok for FC Fredericia: Klubben røg ud i pokalmørket efter sen scoring af Hvidovre

FC Fredericia

Hvis FC Fredericia vinder tirsdag aften, skal klubben prøve noget, den aldrig har prøvet før

Fredericia For abonnenter

1800 studerende og 300 ansatte skal have deres hverdag i et campus i Kanalbyen - men hvad med trafikken?

Erhverv

Bank slår to filialer sammen og flytter til Snoghøj: - Folk efterspørger parkering og nem adgang

Fredericia

- Lige nu ligger vi vandret for at gøre butikken klar: Lingeributik indretter herrehjørne i nye lokaler

Danmark

Løvkvist: DF har allerede tabt kommunalvalget - spørgsmålet bliver nederlagets størrelse

Fredericia

Hvilke kandidater kan knockoute fodgængere? Dagbladet tjekkede valgplakater

Fredericia For abonnenter

AP Pension er klar med tre-cifret millionbeløb til energihus på kajen i Kanalbyen

Erhverv

Stress førte til karriereskifte: Nu står Renate på egne fødder og åbner klinik

Annonce