Annonce
Fredericia

Glad dag i Skuret: Bobbie uddelte tøj, pølser og hygge

Hjemløse, misbrugere og andre i miljøet omkring "Skuret" fik mad og tøj fra byens butikker og andre glade givere. Privatfoto

Der var tøj, hygge, mad og andet godt til hjemløse, misbrugere og tidligere misbrugere i skuret.

Fredericia: Det var en dag med masser af solskin. Både bogstaveligt og i overført betydning, da den frivillige fredericianske ildsjæl, Bobbie Bernie Nielsen, arrangerede uddeling af blandt andet tøj ved "Skuret" ved parkeringspladsen på hjørnet af Fynsgade og Kongensgade.

Bobbie har adskillige gange uddelt velgørenhed af forskellig art til både børn og voksne. Flere af byens forretninger har fået øje på hans indsats.

- Flere af dem har uopfordret henvendt sig til mig med blandt andet tøj, som de gerne ville donere til et godt formål. Det er fantastisk, siger Bobbie.

Denne gang var modtagerne omkring 100 hjemløse, misbrugere og tidligere misbrugere, oplyser han. De kom forbi skuret i løbet af dagen. Da der var flest, var der omkring 50.

- Vi grillede pølser, og på et tidspunkt kom folk forbi og donerede pølsebrød. Der kom også folk med kasser med slik, som vi kunne dele ud. Og der var bluser fra tøjbutikker. Og hundemad til de hjemløses hunde, siger Bobbie.

Han glæder sig over opbakningen, som han håber vil gentage sig ved fremtidige hjælpeprojekter.

Det var en hyggelig og solbeskindet dag. Privatfoto
Arrangementet var langt fra første - og heller ikke sidste - gang, Bobbie Bernie Nielsen (sidden med armene i vejret) arrangerer velgørende uddeling. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Åbent brev til byrådet i Fredericia: Tænk disse punkter ind i arbejdet med næste års budget

Læserbrev: På det ugentlige tværpolitiske, offentlige møde i Demokraticontaineren i Kanalbyen var emnet tirsdag 10. september "Velfærdspolitik i de kommende år i Fredericia". Som sædvanlig var der en livlig diskussion i en positiv ånd. Samtalen foregik endnu en gang på tværs af partiskel og andre interesser. Mødet endte ud med enighed om at opfordre byrådspolitikerne til at tænke nedenstående punkter ind i arbejdet med næste års budget. Vi håber, I vil sætte fokus på de svageste borgere og på arbejdsmiljøet for de kommunalt ansatte. Der var enighed om, at velfærden generelt skal være i centrum, og følgende områder blev specifikt nævnt som indsatsområder: Folkeskolerne. Der er kun fem kommuner i landet, der bruger færre økonomiske midler pr. elev. Var det en ide og en mulighed at tildele midlertidig "førtidspension” til syge borgere, så de får ro til at komme sig og samle kræfter, inden der tages stilling til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet? Fritidstiltag for den ungdomsgruppe, der ikke er knyttet til Ungdommens Hus. Sikring af, at frivillig indsats ikke på nogen måder indregnes i normeringsbehovet. Personale nok til at tage sig dybtgående nok af de underretninger, der indsendes til familieafdelingen. For at fremme arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal der være mindre kontrol og mere tillid, og i den sammenhæng vil det være en god idé at lade en stor del af arbejdsprocesserne bestemmes af selvstyrende teams. Det er vigtigt, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for de områder, der vedrører velfærden. Når forholdene er gode for de kommunalt ansatte, er der stor sandsynlighed for, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for disse områder, så der på sigt kan blive et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere at vælge imellem. Det er væsentligt, at der bliver lagt endnu mere vægt på et positivt og inkluderende menneskesyn i den kommunale organisation. Vi ønsker byrådet rigtig god arbejdslyst i processen med budgetforhandlingerne!

Annonce