Annonce
FC Fredericia

Glad Jonas Dal: Sindssygt vigtigt at holde nullet

Jonas Dal var glad for, at FC Fredericia holdt nullet mod Nykøbing. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
Jonas Dal var en glad cheftræner efter FC Fredericias storsejr over Nykøbing. Det, der glædede ham mest, var den anden kamp i denne sæson uden modstanderne scorede.

Nykøbing: FC Fredericia holdt nullet for blot anden gang i denne sæson, da klubben sejrede med sikre 5-0 over Nykøbing søndag. Første gang var i Vejle den 14. august.

Og det var netop det at holde nullet, som glædede cheftræner Jonas Dal mest.

- Det er sindssygt vigtigt, at vi lykkes med det. Og vi gør det, selvom vi bytter ud nede i forsvaret. Det viser bare, at alle er klar til at komme ind og gøre en forskel, og det glæder mig meget, sagde cheftræneren.

- Da der var 10 sekunder tilbage af første halvleg, stod jeg og tænkte: Åh nej, nu scorer de vel ikke. Det er fordi, vi slæber rundt på en ballast i forhold til at lukke mål ind, sagde han.

Han syntes, at kampen var underlig, for FC Fredericia havde ikke masser af store chancer, men vandt alligevel 5-0.

- Det var stolpe-ind for os to gange i starten af kampen. Det var egentlig en underlig kamp, for modsat Silkeborg-kampen i pokalen vadede vi ikke i chancer, sagde Jonas Dal.

Annonce

Ingen har spillet sig af

Interviewet blev kortvarigt afbrudt, da Jonas Dals telefon ringede. Det var hans kone og børn, der ringede for at synge sejrssang, og cheftræneren satte den på højttaler, så alle kunne høre med.

Spørgsmålet er, om Jonas Dal nu skal skifte permanent ud i startformationen som følge af Lukas Enevoldsen og Uzos gode præstation.

- De har ikke spillet sig af, men det har hverken Ege eller Buus jo heller ikke. De skal ikke straffes for at få for mange gule kort, for så skal vores forsvar straffes mere end alle andre, og det holder ikke. Vi skal træffe en beslutning, og det handler om procenter, sagde han.

Næste kamp venter allerede torsdag.

- Det kommer ikke til at betyde noget. Det skal vi kunne klar, sagde Jonas Dal.

Torsdag klokken 19.30 besøger HB Køge Monjasa Park.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Flere års fængsel og udvisning af landet: Men hvem var egentlig gerningsmanden bag knivstikkeri i Jyllandsgade?

Annonce