Annonce
Danmark

Global uro kan koste Danmark milliarder

Michael Svarer, overvismand blandt de økonomiske vismænd, har tirsdag fremlagt en ny prognose for dansk økonomi. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
De økonomiske vismænd har sænket deres forventninger til næste års vækst i den danske økonomi. Nu er de mindre optimistiske end Nationalbanken og regeringen.

Økonomi: Seks milliarder kroner. Det er, hvad den danske økonomi står til at gå glip af til næste år, når der tages udgangspunkt i en ny prognose fra formandskabet for Det Økonomiske Råd - også kendt som de økonomiske vismænd. Tirsdag fremlagde vismændene deres seneste diskussionsoplæg til økonomien i Danmark. I den sammenhæng kunne de fortælle, at de for næste år venter en vækst i økonomien på 1,3 procent. Dermed er vismændene blevet mindre optimistiske de seneste måneder, da de i juni mente, at økonomien ville vokse med 1,7 procent. I runde tal svarer det til en ændring på seks milliarder kroner, forklarer cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer. Han nævner, at nedjusteringen står i skærende kontrast til både regeringens og Nationalbankens prognoser. De venter for næste år en vækst på henholdsvis 1,6 og 1,5 procent, mens vismændene altså nu venter 1,3 procent. - Vismændene er noget mere negative i forhold til vækstudsigterne for næste år. Det er bemærkelsesværdigt, fordi der ellers plejer at være mere enighed i prognoserne, siger Tore Stramer.

Annonce

Sådan reagerer finansministeren

Finansminister Nicolai Wammens (S) skriftlige kommentar til vismandsrapporten:
- Jeg deler grundlæggende vismændenes vurdering af, at dansk økonomi står over for en vækstafdæmpning, og ikke mindst, at der er stor usikkerhed om de fremtidige vækstudsigter.
- Vi ser dog ikke umiddelbare tegn på, at dansk økonomi er ved at vende. Dansk eksport klarer sig indtil videre godt trods svaghedstegn i udlandet, og de seneste tal for beskæftigelsen viser også fortsat fremgang.
- Men falder den globale vækst yderligere, vil det også smitte af på dansk økonomi. Og så kan vi se ind i nogle mere dystre økonomiske prognoser.

Brexit truer

I deres diskussionsoplæg begrunder vismændene den mindre optimisme med blandt andet den politiske usikkerhed i Storbritannien knyttet til brexit og den handelspolitiske usikkerhed i USA knyttet til konflikten med Kina. Derudover ventes en lavere vækst på Danmarks eksportmarkeder at bidrage til mindre fremgang herhjemme fra næste år. - Dansk eksport trodser endnu den internationale afmatning og bidrager til, at dansk økonomi ventes at vokse cirka 2 procent i år. - Den høje usikkerhed og lavere vækst på vores eksportmarkeder ventes i højere grad at slå igennem næste år med lavere dansk vækst til følge, skriver vismændene i oplægget.

Godt rustet

Men selv hvis den globale økonomi skulle få en solid mavepuster inden for de næste år, så står den danske økonomi godt rustet til at håndtere det. Vismændene nævner, at både virksomheder og husholdninger har opbygget store opsparingsoverskud, og at husholdningerne i det seneste opsving ikke har lånefinansieret deres forbrug. Det er værd at huske på, hvis uvejret skulle melde sig, siger direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard. - Det går stadig godt i Danmark. Men hvis de mørke skyer omkring os bliver til et reelt uvejr, får vi brug for at kunne værge økonomisk for os. - Derfor er det afgørende, at vi sørger for at holde krudtet tørt til at kunne holde hånden under økonomien ved et tilbageslag - og ikke bruger pengene på forhånd, siger han.

Fem korte om Det Økonomiske Råd

1. Det Økonomiske Råd har til opgave at kigge dansk økonomi efter i sømmene og komme med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.

2. Det Økonomiske Råd består af 25 medlemmer. Det er repræsentanter for en række erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, Nationalbanken, regeringen samt et antal uafhængige fagøkonomer.
3. Rådets formandskab består af fire uafhængige nationaløkonomer - de såkaldte økonomiske vismænd.
4. De økonomiske vismænd er uafhængige og kommer med en økonomisk rapport to gange om året. Rapporten er deres prognose for dansk økonomi og analyser af forskellige økonomiske problemstillinger.
5. De økonomiske rapporter diskuteres herefter i Det Økonomiske Råd. Medlemmernes kommentarer bliver inddraget i den endelige rapport, men selve rapportens indhold ændres ikke, selv om rådets øvrige medlemmer måtte være uenige.

Gult lys

Heller ikke Tore Stramer fra Dansk Erhverv har tændt det røde advarselsblink som følge af vismændenes nedjustering. Men den ændrede vækstforventning har alligevel kastet et farveskifte af sig. - Vi er gået fra et grønt lys til et gult lys. Vi skal også være opmærksomme på, at der er en risiko for et skifte til rødt lys, på grund af at udsigterne er så ekstraordinært usikre, som de er i øjeblikket. - Men vismændene har fortsat en forventning om, at det ikke er en krise, vi kigger ind i, men at det er en blød opbremsning i dansk økonomi, siger Tore Stramer.

De danske husholdninger har ikke lånefinansieret deres forbrug gennem det seneste opsving, og det kan vise sig vigtigt, hvis den globale økonomi for alvor taber pusten. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce