x
Annonce
Erhverv

God forretning i bøder og p-billetter: Vejlensisk parkeringsselskab vokser

OnePark A/S blev stiftet af Peter Moesgaard i 2012 og solgt igen i 2016. Arkivfoto: Morten Pape

Parkeringsselskabet OnePark A/S, som holder til i Havnegade 18 i Vejle, har i 2018 kunnet tilføje millioner til formuen, mens selskabet har fået flere ansatte.

Vejle: Det koster 750 kroner, hvis man som bilist ikke overholder parkeringsreglerne, hvor parkeringsselskabet OnePark A/S opererer.

Det har vist sig at være en god forretning for Vejle-selskabet, som i 2018 øgede formuen med 2,8 millioner kroner, så den nu lyder på 21,2 millioner kroner. Det fremgår af årsregnskabet, som selskabet netop har offentliggjort ved Erhvervsstyrelsen.

OnePark har yderligere fået flere ansatte i 2018, hvor mandskabet ifølge det seneste regnskab er øget med ni, og der er nu gennemsnitligt 75 ansatte.

Overskuddet før skat er fra 12,8 millioner til 10,2 millioner kroner før skat. Sidste år anså OneParks ledelse for "ikke tilfredsstillende", men for det seneste årsregnskab er tonerne anderledes, og ledelsen finder regnskabet tilfredsstillende i forhold til forventningerne.

"... Regnskabsåret udviser et resultat før skat på DKK 10,2 mio. og et resultat efter skat på DKK 7,8 mio. Dette er en vækst på over 25 procent sammenlignet med tilsvarende 12 måneder for 2017.." fremgår det af ledelsesberetningen.

Annonce

Tidligere fitness-direktør i spidsen

Det var vejlenseren Per Moesgaard, som etablerede OnePark A/S tilbage i 2012 sammen med nordmanden Snorre O. Bentsen.

I 2016 blev OnePark solgt til Per Lyngbak Nielsen, som har en fortid i blandt andet fitness-branchen, og han står nu spidsen for det vejlensiske parkeringsselskab.

Per Lyngbak Nielsen var administrerende direktør i Fitness World i seks år, hvor han sammen med stifteren Henrik Rossing var drivkraften bag Fitness Worlds ekspansion frem til salget sidste år til den norske kapitalfond FSN.

OnePark administrerer på landsplan omkring 550 p-anlæg og 36.000 p-pladser.

Selskabets ledelse har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Annonce