Annonce
Kultur

Gode idéer til bedre tilgængelighed søges

Vi håber, at borgere og foreninger i Fredericia vil hjælpe os med at pege på, hvor der er behov for mere tilgængelighed ved at søge puljen, siger formanden for Senior- og Handicapudvalget, Lars Ejby. Foto: Fredericia Kommune / Claus Fisker
Har du en god idé, der kan gøre det nemmere for mennesker med handicap at deltage i kultur, foreningsliv eller naturoplevelser? Så er det nu, du skal sende en ansøgning

Fredericia: Som en del af budget 2020 blev der oprettet en tilgængelighedspulje i Fredericia Kommune, hvor foreninger og borgere kan søge om støtte til tiltag, der kan forbedre tilgængeligheden for mennesker med forskellige handicaps i Fredericia. Puljen udgør årligt 200.000 kroner, men i 2021 øges puljen med 100.000 kroner, som er målrettet særlige tiltag for mennesker med hørehandicap.

-Det er vigtigt for os at skabe tilgængelighed for alle. Manglende tilgængelighed kan ekskluderer nogle grupper, og det kan skabe grobund for ensomhed. Derfor er det vigtigt at tænke tilgængelighed ind i vores fællesskaber her i Fredericia. Det gør vi blandt andet med tilgængelighedspuljen. Vi håber, at borgere og foreninger i Fredericia vil hjælpe os med at pege på, hvor der er behov for mere tilgængelighed ved at søge puljen, siger formanden for senior- og handicapudvalget, Lars Ejby (S) i en pressemeddelelse.

Annonce

Alle kan søge tilskud

Tilgængelighedspuljen støtter gode idéer, der kan forbedre tilgængeligheden for mennesker med handicap. Projekterne skal enten komme mange til gode eller have stor betydning for en mindre gruppe. Der kan ikke søges om tilskud til rent private udgifter.

Alle foreninger og borgere kan søge om tilskud til tiltag, der kan forbedre tilgængeligheden for mennesker med handicap i Fredericia. Man behøver altså ikke være medlem af en forening eller en organisation for at søge puljen.

Retningslinjerne og ansøgningsskemaet kan man finde på Fredericia Kommunes hjemmeside.

Midlerne vil blive uddelt efter en ansøgningsrunde fra den 20. februar – 20. marts 2021. Det, der kan søges om tilskud til, er opstartsudgiften eller anlægsudgiften. Midlerne uddeles af senior- og handicapudvalget, men udvalget spørger Seniorrådet og Handicaprådet til råds.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Formodet serietyv på spil hos lokale arbejdspladser: Virksomhed fik besøg i frokostpausen

Kolding

Truende ægtemand videofilmer hustruens hjemmehjælpere: Nu nægter de at komme i hjemmet

Fredericia For abonnenter

Gluten styrer hele Pernilles tilværelse: - Du skal ikke have ondt af mig

Annonce