Annonce
Middelfart

Gode råd: Sådan ender mindst mulig mad i din skraldespand

Ved at købe varer gennem Too Good To Go mindsker man madspild, men der er også andre ting, man kan gøre, eksempelvis når man handler i supermarkedet, for at sikre, at færre varer bliver skrottet. PR-foto
Selina Juul, stifter af bevægelsen Stop Spild af Mad, giver en række gode råd til, hvordan man selv som forbruger kan undgå at lade madvarer gå til spilde.

Når man køber mad gennem Too Good To Go-appen, er man med til at sørge for, at det ikke ryger i skraldespanden. Men ifølge stifter af bevægelsen Stop Spild af Mad Selina Juul er der også mange andre ting, man kan gøre for at få mest mulig ud af sine råvarer og rester. Ofte handler det om planlægning og koordinering - både i køleskabet, når man tager i supermarkedet, og når man skal ud at spise.

1. Derhjemme

Stil de ældste fødevarer forrest i køleskabet, så du hele tiden er opmærksom på dem. Det gælder også dine rester, som du altid bør lægge planer for. Det kan være, at du laver "resterant" eller "restetapas" en gang om ugen, hvor du får tømt ud i det overskydende mad. I fryseren har mange af os en tendens til at have "UFO'er", "uidentificerede frosne objekter", som vi går uden om. Sørg derfor for at føre en liste over fryserens indhold. Andre råd kan være at gendyrke maden, dele med naboen eller bruge madspilds-apps.

2. I supermarkedet

Lav altid madplaner og indkøbslister. Hav eventuelt et billede af indholdet i dit køleskab på din telefon, som du kan kigge på, hvis du kommer i tvivl om, hvad du mangler. Er det muligt, så vælg datovarer, når du skal spise maden samme dag. Det er både billigere og med til at mindske madspildet i forretningen. Hertil kan du vælge de "skæve" frugter og grøntsager, som ofte smides ud, hvis ikke de bliver solgt.

3. På restauranten

Undgå buffeter, som ofte er madspildssyndere. Ender du alligevel ved en buffet, bør du vælge små tallerkener, som kan gøre, at du spiser mindre. Bestiller du a la carte, kan du spørge tjeneren om størrelsen på retterne, så du kan vurdere, om du kan spise dem. Og kommer du alligevel til at levne, kan du bede om at få resterne med i en doggybag (en form for pose, red.).

Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce