Annonce
Danmark

Godstransportformand: Grønne løsninger bliver dyrere for forbrugeren

Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør i DSV Panalpina. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix
Direktør Jens Bjørn Andersen fra et af verdens største transportfirmaer, DSV, skal hjælpe regeringen med at lave grøn omstilling på transportområdet.

Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør i transportvirksomheden DSV Panalpina, skal være formand for regeringens klimapartnerskab på landtransportområdet.

- Hvorfor mener du, at det er erhvervslivets opgave at levere svar til regeringen på, hvordan den kan leve op til sin klimamålsætning?

- Fordi løsningerne skal implementeres af erhvervslivet. Øget dialog mellem politikere og erhvervsliv er en forudsætning for, at vi kan iværksætte bæredygtige løsninger - og her mener jeg også bæredygtig i forhold til erhvervslivet. DSV Panalpina kan både spille en vigtig rolle nationalt og globalt for et bedre klima i kraft af vores internationale format. Når vi arbejder på tværs af landegrænser med mere bæredygtige løsninger, kan det få effekt over hele verden.

- Er der nogle lavthængende frugter at høste på jeres område?

- Ja, jeg mener, at vi i Danmark er bagud i forhold til at nedsætte eller fjerne afgifter på mere bæredygtige brændstoffer og transportmidler. Den bedste løsning for miljøet må ikke være den dyreste. Vi skal øge incitamentet til at køre grønt.

- Vil jeres virksomhed kunne reducere jeres CO2-udslip med 70 procent i 2030 i forhold til 1990?

- Det bliver ikke nemt, fordi der p.t. er begrænsede alternativer til tungvognskørsel på fossilt brændstof. Skal vi nå i mål - ikke bare i DSV Panalpina, men i hele branchen - skal der grøn omstilling til, og der har vi brug for et meget stærkt signal fra politikerne og en vilje til samarbejde om løsningerne.

- Hvis en uundgåelige del af svaret på, hvordan målet nås, er, at mængden af gods simpelthen skal nedbringes, hvordan skal vi så tro på, at branchen selv vil være med til at give det svar?

- Vi tror på, at den vækst, vi har set de sidste mange år, vil fortsætte, så svaret findes ikke i nedbringelse af fragtmængderne. En del af svaret er til gengæld nok, at vi skal vænne os til, at bæredygtig godstransport er forbundet med en merudgift - i hvert fald i en overgangsfase. Her kan man virkelig tale om et ansvar, hvor alle aktører i forsyningskæderne må bidrage - herunder kunderne og i sidste ende forbrugerne. Men det starter med, at branchen bliver bedre til at tilbyde grønne løsninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

112 For abonnenter

Ung mand frikendt for seksuelt overgreb mod 13-årig pige i ungdomsklub

Annonce