Annonce
FC Fredericia

Godt nyt: FC Fredericia forlænger med succesfuld cheftræner

FC Fredericia er påbegyndt træningen frem mod den nye halvsæson. Foto: Peter Leth-Larsen
Jonas Dal og FC Fredericia er blevet enige om en kontraktforlængelse. Dermed har cheftræneren ikke udløb til sommer, men i stedet løber hans kontrakt til sommeren 2021.

Fredericia: Jonas Dal forbliver cheftræner i FC Fredericia efter denne sæson.

Hans kontrakt stod til udløb denne sommer, men nu har klubben og han forlænget samarbejdet til sommeren 2021.

- Vi har en særdeles kompetent cheftræner med en stor erfaring, og det har stor værdi for en klub som vores, siger klubbens direktør Stig Pedersen.

Jonas Dal overtog efter Jesper Sørensen sidste sommer, og den positive spillestil, som Jesper Sørensen grundlagde, har Jonas Dal bygget videre på. FC Fredericia er med 39 træffere det mest scorende hold i 1. division. Vigtigst af alt har klubben både formået at spille god fodbold og skaffe resultater samtidig.

- Han har sat sit præg på måden, vi spiller på. Jeg synes, at han har udviklet sig som træner, og vi er særdeles tilfreds med den videreførelse af spillestilen, der har været, siger Stig Pedersen.

Annonce
Han har sat sit præg på måden, vi spiller på. Jeg synes, at han har udviklet sig som træner, og vi er særdeles tilfreds med den videreførelse af spillestilen, der har været.

Stig Pedersen, direktør for FC Fredericia

Taler for sig selv

Direktøren mener, at resultaterne taler for sig selv. En andenplads i 1. division og rækkens mest scorende klub.

- Før Jesper Sørensen tilgang havde vi en spillestil, der var mere defensiv. Nu har vi udviklet os til et boldbesiddende hold, som vil spille fodbold, og det glæder vi os over. Den udvikling er fortsat under Jonas med en foreløbig kulmination i efteråret 2019, siger Stig Pedersen.

FC Fredericia er på træningslejr i Tyrkiet og kommer hjem den 12. februar. 1. division genoptages, for FC Fredericias vedkommende, lørdag den 29. februar klokken 14.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

I konkurrence med etablerede spisesteder: Ros har fået en rosende modtagelse

Annonce