Vejle: Bilisterne i Vejle slipper for en ekstra forhindring i den hårdt belastede midtby.
I sidste uge annoncerede kommunen, at lyssignalerne omkring Nørretorv ville gå i sort på torsdag 14. oktober fra klokken 9 til 15.
Kombineret med de lukkede veje omkring tunnellen ved Gammelhavn og spærringen af Rådhustorvet kunne det give udfordringer på den vigtige strækning fra Nørrebrogade via Dæmningen.
Men sådan bliver det alligevel ikke. Kommunen har flyttet slukningen til aftentimerne - mere præcist fra klokken 18 til 22 på torsdag - altså efter myldretiden.