Annonce
Fredericia

Godt nyt på Østerstrand: Bio-barriere ser ud til at virke

Shell samarbejder med miljøvirksomheden Ejlskov om at få renset stranden ved havneterminalen på Østerstrand. Olieforureningen fjernes ved at tilføre aktivt kul, bakterier og næringsstoffer gennem en stribe injektionshuller. Bakterierne "spiser" kort sagt olien, og det er derfor ikke nødvendigt at fjerne jorden. De første prøver viser, at metoden er yderst effektiv. Foto: Peter Leth-Larsen
Miljøvirksomheden Ejlskov renser Østerstrand ved Skanseodden for olierester med en biologisk metode. Den tegner til at virke. Der vil dog stadig gå mellem tre til syv år, før alle olierester er forsvundet.
Annonce

Fredericia: De seneste måneder har bakterier dannet en barriere for at begrænse olieforureningen på Østerstrand, og metoden ser ud til at virke.

- De første grundvandsprøver fra oprensningsprojektet på Østerstrand-området ved Shells havneterminal i Fredericia viser en meget positiv effekt. Faktisk er effekten ganske stor, da kulbrinterne er reduceret mellem 70 og 90 procent, oplyser pressechef ved Shell Raffinaderiet Torben Sørensen.

Prøverne er ikke en del af det monitoreringsforløb, som Shell har aftalt med Region Syddanmark og Fredericia Kommune for at følge udviklingen, men er prøver, som er foretaget for at give såvel Shell som leverandøren af den biologiske barriere en første indikation af udviklingen.

Torben Sørensen understreger, at prøverne ikke er udtaget af den eksterne rådgiver, som skal udføre overvågningen. Men prøverne er udtaget og analyseret på samme vis, som de officielle monitoreringsprøver vil være.

Effekten er ganske stor, da kulbrinterne er reduceret mellem 70 og 90 procent.

Pressechef ved Shell Raffinaderiet Torben Sørensen

Annonce

Vil tage tre-syv år

Den biologiske barriere består af to barrierer. En inde i tankgården, og en længere ude i strandområdet. Det grundvand, som løber under jorden, skal passere igennem disse barrierer, som primært består af aktivt kul og bakterier. Barrieren opfanger, binder og starter nedbrydningen af kulbrinter.

De første af de officielle grundvandsprøver tages i februar. At prøverne viser en enorm effekt fra start, er ikke uventet. Men forventningen er også, at reduktionen på sigt vil være mindre fra gang til gang.

- Derfor ændrer de første positive resultater ikke på forventningen til, hvor længe oprensningsprocessen skal stå på - nemlig tre til syv år, konstaterer Torben Sørensen.

Annonce

Skudt ned i sandet

Det er miljøvirksomheden Ejlskov, som i oktober satte gang i at fordele den særlige biologiske cocktail af bakterier og aktivt kul i strandområdet. I løbet af et par uger var teknikerne færdige med at fordele bakterierne i 400 huller i flere meters dybde.

Der er tale om en ren biologisk metode, som skal efterlade stranden og tankgården fri for olierester.

Olieresterne stammer fra et gammelt udslip i 80'erne, hvilket i realiteten betød, at Shell ikke juridisk set kunne pålægges at rense stranden. Men det har Shell valgt at gøre i samarbejde med Fredericia Kommune og Region Syddanmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Fredericia

Se pressemødet fra Fredericia Teater: Kultur- og musikarrangementer frem til nytår afsløret

Annonce