Annonce
Erhverv

Godt nyt på Give-egnen: Så er der igen grunde til salg

Arkivfoto: Claus Thorsted/Scanpix


Gadbjerg: Endelig er der mulighed for at der kommer rigtig gang i udstykningen på Sejershaven i Gadbjerg.

I hvert fald har kommunen nu sat seks grunde i den efterhånden noget gamle udstykning til salg. Grundene har i princippet været til salg i mange år. Men det har hele tiden været et fast princip, at grundene skulle byggemodnes fra "en ende af", således at kun grundene tæt ved udstykningens start i princippet har været til salg.

Det bliver der nu ændret ved, idet fem af de udbudte grunde nu ligger i udstykningens sydøstlige ende og dermed kommer til at ligge ud til det åbne land. Det er grunden med numrene 28, 30, 32, 34 og 36. Den sidste grund er nummer 15, der ligger umiddelbart ved indkørslen til udstykningen.

Grundstørrelsen er for dem alle lige omkring 1000 kvadratmeter og prisen svinger mellem 160.000 kroner og op til 250.000 kroner.

Kommunen har et lille obs i sit udbudsmateriale:

Grund nummer 30, 32 og 34 er prisjusteret i forhold til vores vilkår angående jordbundsforhold. Der er taget højde for indholdet af de geotekniske rapporter i prisfastsætningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Ny kommunal topledelse holdt kun ét år: Gode råd til politikerne kostede 400.000 kroner

Fredericia For abonnenter

Borgmester forsvarer beslutning om to nye direktører: - Vi har lyttet til vores medarbejdere

Annonce