Annonce
Udland

Google indgår forlig: Skal betale Frankrig 7,2 milliarder

Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix
Google og Frankrig afslutter skattesag med stor bøde og ekstraskat til techgigant. Danmark kan følge Frankrig.

Google er torsdag gået med til at betale en kæmpebøde og ubetalte skatter i Frankrig til sammenlagt næsten en milliard euro.

Det nøjagtige beløb i danske kroner er 7,2 milliarder.

Det oplyser den amerikanske techgigant. Det sker som led i et forlig.

Den franske anklagemyndighed oplyste kort forinden, at Google er gået med til at betale en halv milliard euro i bøde for at afslutte en fire år lang undersøgelse.

- Vi har afsluttet skattesagen og relaterede stridigheder, vi har haft med Frankrig i mange år, hedder det i en skriftlig erklæring fra Google.

- Disse aftaler omfatter en betaling på 500 millioner euro, som bebudet af en fransk domstol i dag, og 465 millioner euro i yderligere skatter, vi er gået med til at betale, skriver Google.

Google har sit europæiske hovedkvarter i den irske hovedstad, Dublin. De franske efterforskere har søgt at efterprøve, om Google har undladt at betale skyldige skatter i Frankrig. Det har selskabet gjort ved ikke at deklarere sine aktiviteter i landet.

Google betaler meget lidt i skatter rundtom i EU-landene, fordi det registrerer alle sine europæiske salgsindtægter i Irland.

Det kan Google gøre under den nuværende internationale skattelovgivning.

Udfaldet af den franske sag kan danne præcedens for andre af USA's store techselskaber, der er aktive i Frankrig.

Det siger Frankrigs budgetminister, Gérald Darmanin, til avisen Le Figaro.

Han siger, at der allerede er samtaler i gang med adskillige andre selskaber - store som små. Men han nævner ikke navne på nogen af dem.

Frankrig har uden om EU valgt at indføre sin egen skat på de store techselskaber. Det har fået præsident Donald Trump til at true med at svare igen med told på fransk vin.

Frankrig har haft besvær med at overbevise de europæiske lande om at finde en model, så man kan beskatte de digitale selskaber. Det har navnlig stødt på modstand fra Irland, Sverige, Finland og den tidligere danske regering.

Men statsminister Mette Frederiksen (S) sagde under et besøg i Tyskland i sommer, at hun overvejer at indføre de samme regler til beskatning som Frankrig over for selskaber som Facebook, Apple og andre. Det skrev dagbladet Børsen.

- Jeg er villig til at gå hele vejen, sagde hun.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Fredericia For abonnenter

Landmand bruger Facebook til at gør opmærksom på gyllelugt: Nu dufter det tørre vasketøj godt

Annonce