Annonce
Fredericia

Google indviet under særligt Fredericia-logo - 150 mand fra 13 nationer får deres faste gang i mega-datacentret

Det specielle og landespecifikke Google FRD skilt blev sat op, før den officielle indvielse. Det er blandt andet prydet med en vikingehjelm og med et billede af Den Nye Lillebæltsbro for at signalere tilhørsforholdet til Danmark og Fredericia. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
I to år har op til 1400 mand knoklet for at få Google første danske megadatacenter rejst i Taulov. Nu drosles styrken ned til 150, som får deres faste arbejde med at sikre store mængder data. Google signalerer med lokalt logo, at de vil være en del af kommunen.
Annonce

Taulov: Mandag eftermiddag blev den Google-gule snor klippet til megadatacentret i Prinsessens Kvarter. Borgmester Jacob Bjerregaard og chef for datacentret Arni Jonsson lod saksene lyne.

Sakseklippet var det synlige punktum for to års intensivt anlægsarbejde på at forvandle en mark i Taulov til Googles mest moderne og avancerede megadatacenter.

- Det har været hårdt arbejde at blive klar til tiden, men vi er næsten lykkedes trods de udfordringer, som covid-19 har skabt for os i 2020. Vi er gået fire-fem uger over den forventede slutdato, men nu er vi klar, og centret opererer allerede, siger Arni Jonsson.

Borgmester Jacob Bjerregaard and Googles SOM (Site Operation Manager) Arni Jonsson klippede det gule bånd hægtet på to af Googles særlige virksomhedscykler, som symbol på indvielsen.Foto: Frank Cilius / Ritzau Scanpix)

Mens det for ham var forløsning på flere års projekterings- og anlægsfase, var det for borgmester Jacob Bjerregaard en foreløbig afslutning på endnu flere års arbejde med at få Google realiseret i Fredericia.

- Det er fantastisk at stå her i dag. Den første lange tid vidste vi rent faktisk ikke, hvem vi forhandlede med, og målet virkede som en fjern drøm, da interessen kom for at bygge datacenter i vores kommune. Men siden vi blev klar over, at det var Google, har vi haft et fantastisk samarbejde, som slet ikke er slut endnu, siger Jacob Bjerregaard.


Det har været hårdt arbejde at blive klar til tiden, men vi er næsten lykkedes trods de udfordringer, som covid-19 har skabt for os i 2020. Vi er gået fire-fem uger over den forventede slutdato, men nu er vi klar, og centret opererer allerede.

Chef for Googles datacenter i Taulov Arni Jonsson


Annonce

Plads til følgeindustri

Både han og Arni Jonsson ser således muligheder for at få følgeindustri til at slå sig ned i kølvandet på Google.

- Det vil bestemt være et interessant spor at følge op på, og samtidig vil der være flere samarbejder, vi kan se os selv i med Google. Vi har allerede samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole og senest med museerne, og det er helt sikkert, at der kommer mere, siger Jacob Bjerregaard.

Det er direktør for Google Danmark Malou Aamund også klar til.

- Der er mange snitflader, vi kan finde samarbejder på. Vi vil gerne arbejde med de digitale færdigheder og måden at forstå internettet, og jeg ser stor mulighed for, at Fredericia kunne blive en foregangskommune på de samarbejder, vi ser os selv i, siger hun.

Annonce

En del af byen

Google Fredericia har fået sit helt eget logo med Lillebæltsbroer og vikingehjelm. Det skal understrege, at Google ønsker at blive en del af den kommune, som datacentret ligger i.

- Vi mener det virkelig, og jeg ser frem til at knytte os endnu tættere til byen og egnen, siger Arni Jonsson, som har fået sammensat det hold, der skal drifte datacentret.

4,5 mia. kroner har Google investeret i det store megadatacenter i Taulov. Centret udnytter de nyeste teknologier indenfor blandt andet køling. I baggrunden ses de store køletårne, som sikrer, at de store servere holdes tempererede. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Det er et fantastisk hold med 13 nationaliteter repræsenteret. Vi har fået ansat en række danske kolleger, som har skullet læres op i at arbejde i et datacenter, fordi det er nyt i Danmark. Vi er omkring 150 tilknyttet selve processen, mens der bliver beskæftiget mange med de aktiviteter, der følger med - blandt andet security, siger Arni Johansson.

Der bliver arbejdet døgnet rundt, alle ugens dage, året rundt.

- Der er ikke noget, der hedder ferielukket hos os, smiler Arni Jonsson.

Fra spadestik til datacenter

Datacentret ved Fredericia er Googles femte i Europa.

Centret har kostet 4,5 mia. kroner og beskæftiget ca. 1000 mennesker med rullende udskiftning siden 2018.

Ca. 150 vil være direkte beskæftiget på datacentret, mens flere hundreder andre job vil blive understøttet via underleverandører og afledte effekter.

Google har været CO2-neutral siden 2007 og har for nylig elimineret hele CO2-forbruget tilbage til stiftelsen i 1998.

Samtidig fremlagde Google en vision om at køre udelukkende på grøn energi 24 timer i døgnet.

Google er verdens største opkøber af vedvarende energi som havvind, landvind og solenergi blandt virksomheder.

I Danmark har Google investeret i fem solcelleparker med en samlet kapacitet på 160 MW. Tre bygget af Better Energy: Gimming (17 MW), Norddjurs (23 MW), Næstved (41 MW). To bygget af European Energy Morsø (25 MW) og Rødby Fjord (55 MW).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Tyve på spil i Dronningensgade

Danmark

Lyt til Politik med Funding og Løvkvist: Støjberg skal vælge mellem den blå og den sorte tale på søndag

Erhverv For abonnenter

Kommende hotelejer: - I ti år vidste jeg ikke, hvor dejlig Fredericia er - men det gør jeg nu

Annonce