Annonce
Fredericia

Gothersgade og Jyllandsgade springer køen over: Nu kommer der LED-lys i midtbyen

Den fire år lange og 50 millioner kroner dyre udskiftning af gadelys i Fredericia Kommune til mere energibesparende LED-lamper kommer i næste uge til midtbyen. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Lyset på Rådhuspladsen er gået ud, og det får Fredericia Kommune til at fremrykke udskiftningen af gadelys.
Annonce

Fredericia: Mange af oplandsbyerne har allerede fået det, og fra på mandag går udskiftningen af gadelys i et par af midtbyens gader i gang.

Opgaven med at erstatte de traditionelle lamper med LED-lys begyndte i 2016, da byrådet afsatte 50 millioner kroner til projektet. De besluttede, at 12.000 lamper skal skiftes frem til og med 2021.

Oprindeligt skulle udskiftningen af gadelysene i midtbyen først gå i gang i 2021, men efter lyset uventet er gået ud på Rådhuspladsen, har kommunen valgt at fremrykke en del af udskiftningen inden for voldene.

- Det giver god mening at fremrykke en del af udskiftningen i midtbyen, nu hvor lyset på Rådhuspladsen er gået ud. Det går ikke, at pladsen står mørklagt to år frem, så nu får vi det skiftet og tager i samme ombæring det øvrige af gågaden i Gothersgade og Jyllandsgade. Det vil også understrege arbejdet med at binde Gothersgade sammen og skabe et naturligt forløb ned mod havnen, siger formand for Miljø- og Teknikudvalget Christian Bro (S) i en pressemeddelelse.

Mere specifikt drejer det sig om, at strækningerne mellem i Jyllandsgade fra Vendersgade til Købmagergade, og i Gothersgade fra Sjællandsgade til Danmarksgade bliver skiftet den kommende tid.

Fredericia Kommune regner med, at arbejdet kan gøres på tre uger.

Annonce

Halverer strømforbrug

Første etape af lampeudskiftningen er færdiggjort og omfattede Bøgeskov, Egeskov, Bredstrup, Herslev, Taulov og Skærbæk. Efter planen forventes anden etape, der udover de akutte strækningerne i midtbyen omfatter Erritsø og Snoghøj, færdig senere i år.

Næste år er det lamperne i Fredericia Vest, der skal skiftes, mens man i 2021 skifter til LED-lys i Fredericia Øst og resten af midtbyen.

Når de 12.000 lamper er skiftet forventer kommunen, at der bliver brugt 58 procent mindre strøm end før udskiftningen.

Annonce
Annonce
Fredericia

Endnu et villa-indbrud

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce