Annonce
Fredericia

Grib mobilen og pak historiebøgerne væk: Nu er Landsoldaten vækket virtuelt til live

Museerne i Fredericia har i samarbejde med Innopixel, PieLab og Google udviklet et nyt mobilspil ”Landsoldaten”. I spillet går man på opdagelse på Fredericia Vold og hjælper Landsoldaten med at finde historiske genstande, der tilsammen fortæller om Fredericias historie. Foto: Søren Gylling
Landsoldaten har fået en ny rolle i byen som historiefortæller og guide. I et nyt mobilspil, Museerne i Fredericia står bag med støtte fra Google, kan byens kulturarv nu opleves og blive genfortalt med et sæt hele nye briller - de virtuelle af slagsen.

Fredericia: Har du en forkærlighed for eller interesse i Fredericias krigshistorie, og er du samtidig lidt ferm på fingrene – eller har du børn eller børnebørn, der er ørne til at swipe på livet løs – så falder et nyt mobilspil formentlig som en appelsin ned i din turban.

Landsoldaten er navnet på et nyt spil, der kan bringe historiefortællingen endnu tættere på interesserede. Og så foregår det langt væk fra klasselokalet og historiebøgerne.

Fredag blev spillet officielt præsenteret foran ham, der er hovedperson i både spillet og krigshistorie-fortællingen, når vi taler 6. juli: Landsoldaten.

Annonce


Det er sjovere at komme herned, når jeg kan få lov til at spille. Så bliver gåturen lidt sjovere, og det er jo ikke hver dag, man ser Landsoldaten bevæge sig.

Asta Merrald Sørensen, 8 år, rekrut


Som han står der, helt stiv, en smule mat, kold og udtryksløs, er det måske svært at forestille sig ham løbe rundt på volden. Men det er lige præcis, hvad der sker, når du aktiverer spillet.

Landsoldaten bevæger sig, og du bliver hans rekrut. Jagten på at gennemføre missioner ved at finde spor, der er virtuelt gemt over alt på volden, sættes ind.

Undervejs guider Landsoldaten dig, indvier dig i sjove, spændende, alvorlige og historiske anekdoter, der på fin vis bidrager til både læring og bevægelse.

En sjovere gåtur

Fredericia Dagblad tog på mission med fire børn, der næsten i løb jagtede spor efter spor. Turen gik blandt andet til selve landsoldat-statuen, til geværholderne, op på volden, til vandtårnet, ned igen, gennem porten og forbi voldgraven.

- Det er sjovt, fordi man kan lære noget uden at skulle være i skole, siger 10-årige Mikkel Roest.

Spillet guider dig fra spor til spor. Når du har fundet et spor og gennemført en mission, åbner du mere og mere op for historiefortællingen. Ideen med spillet er at få fortalt Fredericias krigshistorie på en ny måde. Foto: Søren Gylling


Med hovederne begravet i telefonen, begav Landsoldatens rekrutter sig på spor-rov. GPS’en drillede lidt, og ind i mellem måtte Mikkel Roest og 11-årige Anton Merrald Sørensen gå lidt frem og tilbage, før spillet opfangede, at de befandt sig i cirklen ved sporet.

8-årige Asta Merrald Sørensen var vaks og fangede hurtigt de første tre spor i første mission. Historie interesserer ikke hende så meget, betror hun journalisten.

Men med telefonen i hånden vækkes interessen til live.

- Det er sjovere at komme herned (på volden, red.), når jeg kan få lov til at spille. Så bliver gåturen lidt sjovere, og det er jo ikke hver dag, man ser Landsoldaten bevæge sig, slår hun fast.

Og det har hun selvfølgelig en pointe i.

Annonce

Mere udvikling på vej

Der er næppe nogen, der er med til fredagens offentliggørelse af spillet, der nogensinde har set Landsoldaten andet end på billeder eller som statue.

Men i spillet hopper den tapre landsoldat rundt, fortæller vidt og bredt om sin rolle i Fredericias krigshistorie og om slaget 6. juli 1849.

Fra venstre er det 11-årige Anton Merrald Sørensen, 8-årige Asta Merrald Sørensen og 10-årige Mikkel Roest. De er alle enige om, at historiefortællingerne bliver lidt sjovere og mere spændende, når det foregår som en jagt. - Det er fedt at lære noget, mens man må gå rundt med telefonen i hånden, lyder det fra Mikkel Roest. Foto: Søren Gylling

Spillet er blevet en realitet med økonomisk støtte fra Google, mens det historiske træk er trukket af Museerne i Fredericia. Og selvom der på nuværende tidspunkt alene er missioner omhandlende krigshistorien, er der fra udviklernes side planer om at udvide spillet til også at indeholde andet af Fredericias historie.

- Vi starter med volden, men man kunne forestille sig, at vi både kommer rundt omkring den jødiske del af historien og byens historie generelt, så man skal bredere ud at finde historieskatte. Det giver mulighed for at formidle kulturarven på en ny måde, lyder det fra Michael Lundorff-Hansen fra Innopixel.

Om spillet "Landsoldaten"

Landsoldaten kan downloades gratis vis App-store eller Google Play. Setuppet i spillet minder om det populære ”Pokémon Go”, hvor man dog der skal finde og jagte dyr.

Tanken bag spillet er at få fortalt og genfortalt Fredericias krigshistorie samt formidlet kulturarven på en ny måde.

Spillet giver mulighed for at kombinere læring med bevægelse. Jo flere spor, du finder undervejs, jo mere af historien åbner du op for. Du kan eksempelvis opleve historien om Treårskrigen samt Fredericias rolle som fæstningsby.

I spillet er der samtidig mulighed for at tracke skridt og distance.

”Landsoldaten” er udviklet af Pielab og Innopixel.

Google har bidraget med lidt over 600.000 kroner til to digitale projekter, Museerne i Fredericia står bag. Et af dem er spillet ”Landsoldaten”.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: FC Fredericia er videre i pokalturneringen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Fredericia HK For abonnenter

Farvel til FHK's cheftræner - derfor er Jesper Houmark nødt til at stoppe

FC Fredericia

Videoanalyse: Ung midtbanespiller scorede to gange og sendte FC Fredericia videre i pokalturneringen

Fredericia

Havmiljø-ekspert sår ny tvivl om Marina City: Beregninger om klapning ved Trelde Næs er ikke gode nok

Alarm 112

Voldsomt færdselsuheld i Fredericia: Tilskadekomne sendt til OUH

Fredericia For abonnenter

Boligpriser styrtdykker: Glemt losseplads kan koste uheldig husejer 600.000 kroner

Fredericia

Børn og unge rammes af sjælden lidelse: Læger er opmærksomme på bivirkning efter Covid-19

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Nye boligområder skyder op: Køb en villa eller lej et lavenergihus

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Fredericia HK

Tidligere landstræner og OL-vinder bliver ny træner for FHK

Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Fredericia

Nyt liv blomstrer op i det gamle løveapotek: Tina mangler blot at få styr på navnet til sin nye butik

Annonce