Annonce
Læserbrev

Grisetransporter: Der er noget grueligt galt i branchen

Hvor er ministeren? Hvor er branchen? Hvor er branchens havarikommission? Hvor er bilinspektørernes rapporter og anbefalinger? Hvor er grundig uddannelse og prøvning af chaufførerne? Hvor er folketingspolitikeren, der har fået nok?

Læserbrev: Der skulle kun gå få dage fra mit seneste læserbrev i Fredericia Dagblad om væltede svinetransporter, til et nyt lastvognstog 2. januar væltede med 360 grise ombord.

Det er skrækkeligt, og igen er vi vidner til grov mishandling af dyr - denne gang en ulykke i Finderup ved Viborg, hvor 100 grise blev dræbt.

En kort Google-søgning viser, at syv dyretransporter er forulykket i 2019.

Alene i efteråret 2018 væltede ni dyretransporter indenfor en periode af kun fire måneder.

Foreløbige undersøgelser har vist, at det i 80 pct. af tilfældene er chaufføren, der er skyld i ulykken.

Det er således relevant og helt fair at spørge, om der er tale om udygtige chauffører, sløseri eller tekniske årsager. Det er under alle omstændigheder en seriehændelse, der vidner om, at der er noget grueligt galt i branchen.

Chaufføren fra Finderup har fortalt, at han trak lidt til siden, hvorefter vogntoget kom i slinger og væltede. Er det bare en dårlig undskyldning, eller er der i virkeligheden tale om et komplekst problem?

Statens biltilsyn burde omgående lave nogle restriktioner på transporterne, indtil problemet er undersøgt til bunds.

Hvad med at læsse en grisetransport med 360 rullebrædder påmonteret sandsække i grisestørrelse og -vægt og lade den tage en tur på et af de mange tekniske køreanlæg?

Jeg vil tro, at styre- og bremseprøver og undvigemanøvrer vil vise, at et meget højt tyngdepunkt og ustabilitet er en del af problemet.

Men igen må jeg spørge: Hvor er ministeren? Hvor er branchen? Hvor er branchens havarikommission? Hvor er bilinspektørernes rapporter og anbefalinger? Hvor er grundig uddannelse og prøvning af chaufførerne? Hvor er folketingspolitikeren, der har fået nok?

Annonce
Karsten Byrgesen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lærer: 20’erne skal være det årti, hvor vi skaber fælles løsninger for folkeskolen

Læserbrev: Vi er gået ind i nyt årti. Jeg håber, dette årti kan være forandringernes årti for de offentligt ansatte, ikke mindst for lærerne. Der er brug for en "ny start". En start, hvor vi gør op med de stramme målstyringer og viser de professionelle lærere tillid i stedet. Det sidste årti var desværre præget af, at den offentlig sektor for alvor kom i new public managements jerngreb og ikke mindst symboliseret ved lærerlockouten i 2013, hvor Bjarne Corydon sammen med Moderniseringsstyrelsen maltrakterede lærernes arbejdsvilkår. Her blev begreberne manifesteret, at "tillid er godt, men kontrol er bedre". Der skulle effektiviseres, og arbejdet skulle centraliseres, og med ét trylleslag var lærernes indflydelse på en aftale om arbejdets tilrettelæggelse væk. Det har betydet, at der nu undervises med et større undervisningstimetal og med meget mindre tid til forberedelse. Og en del af forberedelsestiden går med møder, herunder lærermøder, forældremøder m.v. Det har været med til at presse den konkrete forberedelsestid både individuelt og i teams. Den manglende forberedelsestid og mængden af arbejdsopgaver har medført et dilemma som lærer, hvorvidt man skal vælge at være dårligt forberedt eller arbejde mere end den tid, der er til rådighed. Det er et dilemma, som jeg selv står i til hverdag sammen med mine kolleger. Der er ikke tid nok til kerneopgaven, fordi de nuværende rammer for hverdagen ikke er tilstrækkelige. I de sidste 10 år er der på skoleområdet blevet sparet 18 pct. på lærerstillingerne, mens elevtallet kun er faldet med 10 pct. Derudover har man forhøjet elevernes undervisningstimetal med 29 pct. qua folkeskolereformen. Det har haft en mærkbar konsekvens, nemlig at lærernes undervisningstimetal er steget mærkbart, netop fordi det er lærernes arbejdsvilkår, der skulle finansiere reformen. De næste overenskomstforhandlinger for lærerne, som finder sted i 2021, bliver skelsættende for folkeskolen. Der er behov for bedre sammenhæng mellem tid til forberedelse, teamsamarbejde og opgaver. Vi skal vende den negative udvikling i folkeskolen, hvor det bliver bedre at rekruttere uddannede lærere til ledige stillinger, og hvor der skabes arbejdsmiljø, der ikke medfører stress og udbrændthed hos personalet. Det nye årti bliver utrolig vigtigt for kampen om en mere retfærdig arbejdstidsaftale, og for at arbejdsvilkårene i almindelighed bliver mere fair - ikke blot for lærernes skyld, men også for de næste generationer af børn. De har krav på voksne, der er velforberedte og har overskud til kerneopgaven. 20’erne skal være det årti, hvor vi skaber fælles løsninger for folkeskolen, og hvor vi styrker det professionelle råderum - til gavn for børn, forældre, lærere og ledelse. Lad 20'erne være forandringernes årti.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];