Annonce
Fredericia

Grow Your City: Fællesskaber pibler frem - men på en ny måde

Jane´Sandberg har skrevet en bog om de mange frivillige fællesskaber, som bl.a. tager sig af de opgaver, som velfærdsstaten tidligere påtog sig. Hun har bl.a. set på Grow Your City i Fredericia. Foto: Nana Reimers
Grow Your City i Fredericia er et godt eksempel på de nye fællesskaber, som museumsdirektør har skrevet en bog om.

Fredericia: Foreninger forandrer sig, men fællesskaber består. Bare på en anden måde.

Det er konklusionen på en ny bog om fællesskaber, som museumsdirektør Jane Sandberg, Enigma Museum, tidligere Trapholt, har skrevet.

Hun har kigget på 200 fællesskaber, udvalgt 24, blandt andet Grow Your City, byhaverne i Kanalbyen, med chefkonsulent Louise Bjerre som ankerkvinde.

Jane Sandberg blev nysgerrig, da hun havde bemærket sig, at en række nye fællesskaber pibler frem. Hun kunne se, at folk helst engagerer sig i enkeltsager.

- De møder gerne op og fjerner affald en enkelt lørdag, mens det er svært at samle frivillige hver eneste lørdag til at holde naturen ren.

Et andet eksempel på et succesfuldt fællesskab med en enkeltsag er Venligboerne. De har 150.000 likes på de sociale medier. Til sammenligning har de politiske partier til sammen 145.000 medlemmer.

Annonce
Grow Your City i Kanalbyen er et godt eksempel på et fællesskab, hvor der er plads til alle. Arkivfoto: Torben Glyum

Digitale mediers betydning

Hun var også interesseret i at undersøge, hvad de digitale medier betyder for vores fysiske fællesskaber.

- Det viser sig, at vi bruger Facebook til at finde hinanden, men at vi stadig mødes lige så forpligtende som hidtil. Det gælder også de unge

Mødestedet er blot ikke i så høj grad de foreninger, som vi kender. Mange vender ryggen til langsommelige møder, hvor alle skal til orde. De gider ikke høre på ævl og kævl eller overvære en ordinær generalforsamling, hvor spørgsmålet er, om den er indkaldt, som vedtægerne foreskriver. E

Værn mod ensomhed

Nye fællesskaber har en vigtig funktion som værn mod ensomhed. I dagens Danmark bor omkring halvdelen af danskerne alene.

Jane Sandberg glæder sig over, at der med succes er oprettet for eksempel fællesspisninger rettet mod enlige og ensomme.

- Hullerne i vores velfærdssamfund er blevet større, og flere falder igennem, siger hun.

Nogle udvikler fællesskaber, som ligefrem bliver til en levevej. F.eks. er der historien om den unge københavner, som begyndte at dyrke tomater på sit tag. Siden er han begyndt at hjælpe andre i gang, og nu driver han firmaet, Tagtomat.

Der er også historien om en kosmetolog-skole, hvor eleverne ordnede negle og hår på silicone-dukker, indtil skolens leder fik den ide, at de lige så godt kunne ordne hår og negle på beboerne på plejehjemmet overfor.

- Det endte med, at flere valgte at blive uddannet inden for ældreplejen frem for at blive frisører.

Grow your city med plads til alle

Jane Sandberg har i flere år fulgt Grow Your City i Fredericia. Hun er imponeret af den måde, projektet med byhaver er blevet grebet an på.

- Der er sat nogle rammer, som giver plads til alle. Til mennesker, som er uden for arbejdslivet, og til dem, der måske gerne vil drikke et par øl.

Desuden viser forskning i byhaver, at det giver et sundere ældreliv, når man er del af et sådant fællesskab.

- Det er med til at mindske ulighed, når vi mødes på tværs og alle ressourcer kommer i spil, siger hun.

Jane Sandberg: Come Together - Fællesskaber i Danmark. Udkommer 7. juni 2019 på forlaget Strandberg Publishing. Pris. 119, 95 kr.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

De unge løvers hule findes i Fredericia Idrætscenter: Nyt middel mod måger blev kåret som årets vinderforslag på Innocamp

Fredericia

Liv deler pakkekalendere ud til trængte børn: - Det er en hjertesag for mig

Annonce