Annonce
Danmark

Gud i forfatningen og Putin som præsident

Ruslands præsident, Vladimir Putin, blandt veteraner på den store militærparade 24. juni. Da fejrede Rusland med forsinkelse 75-årsdagen for Nazitysklands nederlag. Hvis han får sin forfatningsreform igennem, får han chancen for at forblive præsident frem til 2036. Da vil han være 84 år. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Russerne stemmer om forfatningsændringer, som rammer lige i folkesjælen. Og det giver Vladimir Putin muligheden for at forblive præsident til 2036.
Annonce

Rusland: Det er et røgslør, siger oppositionen. Et trick, der parkerer Vladimir Putin i det russiske præsidentembede for altid.

Ikke desto mindre siger meningsmålingerne, at et flertal af Ruslands vælgere stemmer for en reform af forfatningen, når der onsdag holdes folkeafstemning om sagen.

For punktet om præsidentembedet drukner i fristelser. I forfatningsændringer, der rammer lige ind i traditionelle russeres behov og forståelse af, hvad Rusland er.

Det gælder punktet om at inflationssikre pensioner. Om en mere retfærdig beregning af mindstelønnen. Om at indskrive i forfatningen, at Rusland baseres på tro på den kristne gud. Og at ægteskab mellem mand og kvinde er den eneste form for ægteskab.

Regeringen har i sin kampagne op til folkeafstemningen slået på disse ændringer. Der er brugt færre kræfter på at fortælle, at reformen også giver Putin chancen for at blive på præsidentposten til 2036.

Annonce

Putin beholder magten

Kritikere ser det som en effektiv metode til at holde magten på Putins hænder. For der stemmes ikke om de enkelte ændringer. Russerne skal kun tage stilling til ét spørgsmål, nemlig om de støtter den samlede reform.

Dmitrij Peskov, talsmand for Kreml, sagde tidligere i juni, at der er så mange reformer, at det ikke er muligt at stemme om hver og en isoleret. Den køber oppositionspolitikeren Dmitrij Gudkov ikke.


Det er et røgslør. De prøver at dække over Putins virkelige hensigt, som er at regere for altid.

Dmitrij Gudkov, oppositionspolitiker - til Reuters


- Det er et røgslør. De prøver at dække over Putins virkelige hensigt, som er at regere for altid, siger Gudkov ifølge Reuters.

Der er et punkt i reformen, som nulstiller præsidentperioderne. Det vil sige, at Putin, der efter gældende regler sidder i sin anden og sidste periode nu, vil kunne genopstille.

Hans seksårige periode udløber i 2024. Hvis forfatningsreformen vedtages, vil han få mulighed for at stille op i endnu to perioder af hver seks år. Så kan han have embedet til og med 2036. Han vil da være en ældre herre på 84.

Annonce

Afstemning udskudt

Hvis det ender med, at han sidder på posten til 2036, vil han sammenlagt have været præsident i 30 år. Putin er blevet spurgt, om han vil genopstille i 2024, hvis muligheden kommer.

- Jeg har ikke besluttet mig endnu, sagde han ifølge nyhedsbureauet dpa forrige søndag til russisk tv.

- Jeg udelukker ikke muligheden, hvis forfatningen tillader det. Lad os se.

Putin havde oprindeligt udskrevet folkeafstemningen til 22. april. Den måtte udskydes på grund af coronakrisen. Den store stemmedag er 1. juli, men folkeafstemningen er så småt i gang i de mest isolerede egne af det store land.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne: Mette Frederiksen og Bo Tengberg er blevet gift på Møn

Annonce