Annonce
Erhverv

Gyldendal og Politikens Forlag laver ny bogfestival

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
To store forlag tager nyt initiativ til en landsdækkende litteraturfestival i starten af november.
Annonce

For de mange tusinde litteraturinteresserede, der blev skuffede over aflysningen af Bogforum 2020, er der nu et nyt initiativ på vej. Gyldendal og Politikens Forlag laver en bogfestival.

Den landsdækkende bogfestival skal løbe af stablen den 7. og 8. november. De to forlag anbefaler, at arrangementerne bliver afholdt mellem klokken 10 og 18.

- Hele branchen får mulighed for at arrangere events, der passer bedst til dem. På den måde kan vi lave en landsdækkende festival, siger Morten Hesseldahl, administrerende direktør hos Gyldendal.

Festivalen skal være et fælles projekt i branchen, hvor alle kan være med. De to forlag har etableret en fælles platform. På bogfestival.dk kan man fra mandag følge med i, hvilke events der bliver oprettet. På den måde står alle der vil være med selv for at arrangere og koordinere.

Gyldendal og Politikens Forlag skriver i en pressemeddelelse, at de enkelte events kommer til at spænde vidt.

- Jeg kan ikke løfte sløret for konkrete events endnu, fordi de er ved at blive planlagt, siger Morten Hesseldahl.

Den nye festival kommer, fordi den store bogmesse Bogforum er aflyst. Fire forlag, herunder Gyldendal og Politikens Forlag, trak sig fra Bogforum i juni på grund af covid-19.

Efter Gyldendal havde trukket sig fra Bogforum, blev det hurtigt meldt ud, at der ville blive arrangeret noget alternativt.

- Bogfestivalen er ikke en konkurrent til Bogforum. Med festivalen vil man gerne skabe muligheden for forskellige lokale events, så det ikke kun er et københavnerarrangement, forklarer Morten Hesseldahl

Gyldendal er spændt på, hvordan festivalen bliver modtaget, og bliver det en succes, ser Morten Hesseldahl mulighed for at gentage arrangementet i 2021.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Fredericia

Spørgelystne fredericianere havde masser af input til byudvikling: Forslag om legeplads, byhaver, showrooms til webbutikker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Sådan er corona-tallet torsdag: Fredericia rykker ned ad liste

Fredericia

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Fredericia

Corona: Smittetal er stabilt på gymnasium - ét nyt tilfælde

Annonce