Annonce
Fredericia

Gymnasie-rektor krydser fingre efter corona-stilstand: - Det ser ud til, der er rimeligt styr på det

I weekenden rykkede tre mobile testenheder fra Region Syddanmark ind på området ved Fredericia Gymnasium. Flere elever blev konstateret smittet med corona, og udviklingen tog pludselig fart. Tirsdag er det med krydsede fingre, at rektor siger, at det ser ud til at gå den rigtige vej. Arkivfoto: Mette Mørk
Tirsdag ser det ud til, at antallet af smittetilfælde på Fredericia Gymnasium ikke har nær så meget fart på, som det har været tilfældet tidligere. Flere positive testsvar kan dog komme til, siger rektor.
Annonce

Fredericia: Fredericia Gymnasium har været hårdt ramt af corona, og mandag tikkede antallet af smittede elever og lærere op på samlet 31. I weekenden kom tre af regionens mobile testbiler til Fredericia for at teste over 800 lærere og elever fra gymnasiet. De resultater er efterhånden tikket ind, og rektor er tirsdag lettet – dog med forbehold.

- Jeg er glad for, at det ser ud, som om at den stigning, vi har haft, ikke længere er så voldsom. Men der kan stadig dukke nogle tilfælde op. Det er næsten forventeligt, siger Poul Erik Madsen, rektor på Fredericia Gymnasium.

Status tirsdag er, at antallet af smittede ikke er steget siden mandag.


Det ser ud til, at vi er på vej ind i en anden fase nu.

Poul Erik Madsen, rektor, Fredericia Gymnasium


Det har især været en specifik klasse på 2. årgang, der har været hårdt ramt, hvorfor rektoren i sidste uge sendte hele årgangen hjem.

- Der er slet ingen tvivl om, at vi nu er ved at være der, hvor det ser ud til, at der er rimeligt styr på det, lyder det fra Poul Erik Madsen.

Annonce

En anden fase

Tirsdag blev undervisningen også genoptaget for de elever, der har kunne påvise en negativ test. Der er dog stadig en sum elever og lærere, der stadig mangler at få svar på deres nummer to test.

- Der kan stadig nå at komme nogle positive tests fra de elever i de hjemsendte klasser, som ikke har været en del af testningen i weekenden (fordi de har kørt et selvstændigt testforløb, red.). Vi har oplevet undervejs, at den første test har været negativ, hvor så den anden test har været positiv. Så vi skal lige have de sidste tal hjem, lyder det fra rektoren og tilføjer.

- Det ser ud til, at vi er på vej ind i en anden fase nu.

Mandag var gymnasiet lukket helt ned, da man afventede svar på tests.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112 For abonnenter

55-årig skal flere år i fængsel: Politiet fandt haglgeværer, rifler og masser af ammunition på adresse i Fredericia

Debat

Køb fransk!

Fredericia

Fynsk teater lægger billet ind på Fredericia Teaters million-tilskud fra staten: - Vi skal rykke hurtigt nu

Annonce