Annonce
Debat

Gymnasieelever: Vi vil vende vores klimafrygt til klimahandling

Lærke Kjeldgaard Larsen og Anton Skaaning Thomsen. Privatfoto

Læserbrev: Menneskeheden står over for en af de største kriser nogensinde: Klimakrisen.

Udover globalt engagement og reel politisk handling har det danske uddannelsessystem også et ansvar i den grønne omstilling. Et ansvar, som det endnu ikke lever op til.

Som gymnasieelever har vi begge oplevet, hvordan undervisningen om klimaforandringer har efterladt mareridt og dystopiske følelser hos os, som tatoverer sig ind i hovederne på os.

Udover frygten for fremtiden har vi også en lyst til at ville hjælpe. Vi vil vende vores klimafrygt til klimahandling.

Men vi lærer ikke, hvad vi kan gøre for at mindske klimakonsekvenserne. Vi lærer ikke, hvordan vi skaber de samfundsforandringer, der skal til for at komme i mål med den grønne omstilling.

Det er ligesom at falde over bord fra et synkende skib uden nogensinde at have lært at svømme.

Den fælles frustration har åbnet vores øjne for organisationer som Fridays For Future og Den Grønne Studenterbevægelse. Her bliver vi netop præsenteret for de redskaber og viden om klimahandling, der skal til for at overkomme de værste konsekvenser.

Men bør det være nødvendigt at skulle finde den viden gennem organisationer? Er det ikke uddannelsessystemets ansvar?

Vi mener, at det ikke er nok at lære om klimaproblematikken, hvis vi skal blive handlekraftige individer. Og er det ikke det, politikerne vil have os til at være? Selvstændige, handlekraftige og deltagende unge mennesker?

Netop viden om klimahandling og den bæredygtige dannelse kan sikres gennem bedre undervisning i grøn omstilling med fokus på handlekompetence og tværfaglighed på alle uddannelsestrin.

Det er netop første krav i kampagnen "Uddannelser For Fremtiden", der startede 22. februar.


Hele elev- og studenter-bevægelsen er gået sammen om at kræve, at vores uddannelser tager fremtiden alvorligt.

Lærke Kjeldgaard Larsen og Anton Skaaning Thomsen


Hele elev- og studenterbevægelsen er gået sammen om at kræve, at vores uddannelser tager fremtiden alvorligt.

Organisationerne bag kampagnen, der er gået sammen om fire krav til uddannelsessystemet, repræsenterer sammenlagt over en million elever og studerende.

Skolerne og uddannelserne skal arbejde aktivt for den grønne omstilling og selv gå forrest ved at reducere deres økologiske fodaftryk fra deres samlede drift og virke.

Nogle vil argumentere for, at kampagnen øger tendensen til klimatræthed. Men det bliver kun til træthed, hvis vi ikke lærer, hvordan vi gør noget ved det.

Selvom vi er nået langt på klimaområdet, er vi langtfra i mål. Derfor mener vi, at bæredygtighed og grøn omstilling skal blive en mere integreret og grundlæggende del af undervisningen.

Sammen kan vi undgå klimatræthed og vende klimafrygt til klimahandling. Er vores uddannelser klar? For det er vi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Formodet serietyv på spil hos lokale arbejdspladser: Virksomhed fik besøg i frokostpausen

Kolding

Truende ægtemand videofilmer hustruens hjemmehjælpere: Nu nægter de at komme i hjemmet

Fredericia For abonnenter

Gluten styrer hele Pernilles tilværelse: - Du skal ikke have ondt af mig

Annonce