Annonce
Vejle

Gymnasiefest gik galt, da adskillige elever faldt og blev mast under koncert med prisvindende sanger: 'Det var ikke et sikkert sted at være'

Rosborg Gymnasium & HF afholdt fredag aften Jule-Bacchus. En koncert stoppede dog tidligere end planlagt. Arkivfoto: Torben Glyum
Rosborg Gymnasium & HF holdt fredag aften sit årlige Jule-Bacchus. En af koncerterne blev stoppet før tid af sikkerhedsmæssige årsager.

Vejle: Det gik ikke helt som planlagt, da Rosborg Gymnasium & HF fredag aften afholdt sit årlige "Jule-Bacchus", hvor både nuværende og tidligere elever var inviteret.

Dørene til festen åbnede klokken 19, hvorefter der var linet op til liveoptrædener med både rap, hiphop og DJ frem til midnat foran 1500 deltagere.

Klokken 22 var det så den danske hitmager Lord Sivas tur til at indtage scenen, hvilket han ifølge programlægningen skulle gøre frem til klokken 22.45.

Annonce

Men sådan gik det ikke.

For ifølge avisens oplysninger blev koncerten nemlig midlertidigt afbrudt, da flere elever blev mast og væltet ned på gulvet.

Flere faldt

Lord Siva, der går under det borgerlige navn Brian Sivabalan, opfordrede derfor eleverne til at passe på sig selv, hvorefter han fortsatte koncerten.

For en stund.

For kort efter gik det ifølge avisens oplysninger nemlig galt igen, da mellem 20 og 25 af festdeltagerne blev presset ned på gulvet.

Det var først, da musikken stoppede, at de kom på fode igen, hvorefter koncerten blev endeligt afblæst.

Annonce

Ikke et sikkert sted at være

Claus Lykkegård Due, underviser og arrangementansvarlig på Rosborg Gymnasium & HF, bekræfter, at flere gymnasieelever blev trykket og væltet på gulvet under Lord Sivas koncert i fredags.

- Der var stillet op med de korrekte sikkerhedshegn, men der var nogen, der havde mere fokus på at presse sig rundt end på selve koncerten.

- Størstedelen af eleverne er under 18 år, og de havde ikke prøvet at være til koncert før, da de under nedlukningen ikke har kunnet gå til koncerter. De havde måske derfor svært ved at navigere i forhold til de beskeder, der kom fra scenen. Det lykkedes i hvert fald ikke at gøre det til et sikkert sted at være, siger han.

Claus Lykkegård Due tog derfor beslutningen om at afbryde koncerten ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn, da han ikke mente, det var forsvarligt at fortsætte.

Han fortæller, at der ikke var nogen hverken nuværende eller tidligere elever, der kom til skade, og at festen fortsatte i andre områder på gymnasiet.

Annonce

Møde om festkulturen

Rosborg Gymnasium & HF har - på baggrund af fredagens hændelser – valgt at indkalde eleverne til et ekstraordinært møde om Bacchus og festkulturen.

Mødet foregår mandag morgen klokken 9.40.

- Der er mange af eleverne, der ikke ved, hvad der præcis er sket, så vi skal have talt tingene igennem, så alle er med på rammerne, siger Claus Lykkegård Due.

Der var stillet op med de korrekte sikkerhedshegn, men der var nogen, der havde mere fokus på at presse sig rundt end på selve koncerten.

Claus Lykkegård Due
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Øjenvidner til brand trængte ind i villa for at sikre, den var tom - naboer er rystede

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Politiet tvivler ikke: Alt tyder på, at brand i villa blev påsat - vidner efterlyses

Alarm 112 For abonnenter

Masser af mystik om brand - det ved vi nu

FC Fredericia

FC Fredericias førstemålmand skifter til Superligaen - afløseren er allerede på plads

Fredericia For abonnenter

Handicapformand forslår ny placering til sårbare skolebørn: Hvorfor køre til Bøgeskov fremfor at huse dem 300 meter fra skolen?

Jens Jensen har stemt på 'Tulle' én gang: - Det var, fordi han havde hjulpet mig med at tage vasketøjet ned

For abonnenter

Fynsk helikopter-fremtid pludselig usikker: Konkurrent klagede, og nu skal udbud gå om

Erhverv

Får skandinavisk hovedsæde i Fredericia: Hæderkronet virksomhed runder 300 mio. kroner i omsætning

Den afgående formand: DF's nekrolog bliver gjort til skamme

Debat For abonnenter

Dagens leder: Hvem er byens bedste.....?

Fredericia HK For abonnenter

Gudmundur Gudmundssons FHK tager form: En stor forstærkning, et stort tab, vitale forlængelser og et par ubekendte

Fredericia For abonnenter

Hus i Jyllandsgade solgt for 5,3 millioner: Her er ugens bolighandler i Fredericia

Annonce