Annonce
Debat

Hånden på hjertet: Er det svært at leve som kunstner i Fredericia?

Bülows Kaserne har flere gange i løbet af de seneste måneder været centrum for koncerter. Denne uges klummeskribent ser gerne, at der bliver en KulturKaserne på stedet. Arkivfoto: Dorte Brandsen
Annonce

For nylig så jeg på DR1 en udsendelse om seks forskellige danske billedkunstnere, som bliver sat sammen oppe ved Skagen i 14 dage. Der danner de et kunstnerkollektiv, hvor de med inspiration fra Skagen og hinanden skal skabe hver deres værker.

På et tidspunkt siger en: “at være kunstner er ikke for pattebørn!” Og jeg giver hende ret - det kræver sgu lidt hår på brystet. For når krisen kradser, og du ikke ved, hvor mange penge der ruller ind på kontoen i slutningen af måneden, så er det, overvejelsen dukker op: Har jeg stadig gang i noget meningsfuldt? Kan jeg få brød på bordet? Eller skal jeg sadle om og finde på noget andet, som får min løbetur i livets hamsterhjul til at gå op?

Specielt nu er disse overvejelser tapetseret ind i min hjernebark. Det er opslidende konstant at være i venteposition. Jeg har mange kollegaer, der investerer meget energi og hjerteblod i at udtænke ideer. Ideer som gang på gang bliver sønderskudt, fordi der enten ikke findes et sted ideerne kan udspille sig, eller fordi fremtidsudsigterne er uforudsigelige.

Men ideerne og skabertrangen er der! Med fare for at lyde som en optimistisk jubelidiot så er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi bliver alle tvunget til at udtænke nye muligheder og at tænke ud af boksen.

Jeg oplevede selv en trang og lyst til at få noget til at ske. Lige efter Fredericia Teaters konkurs gjorde mig og mine kollegaer både arbejdsløse og kunsteriske hjemløse, blev jeg ramt af en egocentreret desperation og frygt for, hvordan min karriere som skuespiller nu skulle udspille sig. Jeg skrev og ringede rundt til en masse forskellige teaterfolk og endte faktisk med jobtilbud i København.

Så sad jeg der i mit køkken og kiggede på mine corona-hjemsendte børn, der lavede perleplader. Jeg følte mig både vildt glad for den bekræftelse “at-nogen-stadig-ville-have-mig” efter ni år som fastansat skuespiller på Fredericia Teater, men samtidig også fuld af sorg.

Maria Skuladottir, skuespiller og klummeskribent.

For hvad nu? Var det farvel til Fredericia? Farvel til mit lækre liv med et hus til min familie tæt på smuk natur, ro og en by, jeg var blevet forelsket i? Farvel til det nære kunsteriske miljø og fællesskab, jeg har i alle mine tidligere kollegaer på teatret og alle de kollegaer, der var flyttet til byen, fordi byen husede en mastodont af et kunstnerisk kraftværk?

Min beslutning? Nej, det skal ikke være et farvel. Men et ja til at kæmpe for, at der stadig er noget for mig at leve for i Fredericia. Byen emmer af kultur og muligheder. Så med et nej tak til det københavnske teater, smed jeg al min kraft ind på at få etableret et nyt arbejdsliv i Fredericia.

Sideløbende med min fastansættelse som skuespiller på Fredericia Teater har jeg undervist i sang, og det har været nærliggende for mig at skrue op for den del af mit arbejdsliv. Men jeg mangler et sted, hvor jeg kan undervise. Ligesom mange af mine tidligere kollegaer mangler et sted at udfolde deres kunstneriske virke.


Vi er en stor forsamling af hjemløse kunstnere, som ønsker at kaste os ud i nye udfordringer og holde vores forskellige talenter skarpe. Og vi vil gerne gøre det i Fredericia. Vi har holdt møde med kommunen og leveret konkrete forslag til, hvordan vi kan virkeliggøre drømmen om et sted at være. Drømmen om en KulturKaserne.


Derfor gik mine tidligere kollegaer fra Fredericia Teater Søren Hall (produktionsleder), Anna Juhl Holm (kostumechef), Susanne Bennetsen (økonomi ansvarlig) og jeg i foråret sammen om at formulere et projekt for Bülows Kaserne. Her vil det være oplagt at etablere en kulturinstitution ved at bygge oven på det allerede eksisterende innovative miljø på kasernen. Her tænker jeg bl.a. på iværksættermiljø MakerSpace og Teater Malstrøm, men selvfølgelig også konkret muligheden i at gøre brug af de værksteder og kontorpladser, Fredericia Teaters medarbejdere istandsatte, for at vi kunne fungere som et toptunet produktionshold under vores mange opsætninger.

Dedikerede medarbejdere skabte en fantastisk kostumekælder, systuer, parykværksteder, rekvisitværksteder, dansesale, sanglokaler og meget andet. Med andre ord en fantastisk base for et kreativt kontorlandskab, hvor professionelle kunstnere kan mødes og udveksle idéer, sparre med og inspirere hinanden, mens de skaber deres kunst.

Vi er en stor forsamling af hjemløse kunstnere, som ønsker at kaste os ud i nye udfordringer og holde vores forskellige talenter skarpe. Og vi vil gerne gøre det i Fredericia. Vi har holdt møde med kommunen og leveret konkrete forslag til, hvordan vi kan virkeliggøre drømmen om et sted at være. Drømmen om en KulturKaserne.

Der er vi ikke endnu - og jeg har stadig ikke et sted at være. Jeg vidste intet om kommunalt arbejde og politiske processer, inden jeg sammen med mine kollegaer bankede på kommunens dør. Jeg har lært, at arbejdet bag dørene går tungt, langsomt og sikkert. Så jeg måtte finde andre løsninger på min akutte pladsmangel.

Men jeg har igennem vores arbejde med projektet også lært at ved at samle sig i et fællesskab, bliver der højere til loftet. Sammen lader vi os inspirere til at tænke og drømme stort. Sammen bliver vi stærkere. Nu drømmer jeg om, at vi sammen med kommunen kan finde en måde at holde på os ildsjæle. For det behøver ikke at skulle være svært at være kunstner i Fredericia.

Vi kan godt selv - men vi behøver et sted, hvor vi kan udfolde os.

Hånden på hjertet

Klummen "Hånden på hjertet" skrives på skift af følgende:

Christoffer Riis Svendsen, projektleder

Maria Skuladottir, skuespiller

Massimo Grillo, videoproducent

Joachim Grundtvig, skoleleder

Belinda Bech Andersen, administrator

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Corona: Politikere holder vejret for at plejehjem og ansatte går fri - plejepersonale skal testes hver 14. dag

Debat For abonnenter

Messe C-chefen siger: Kære veganere og beefeatere, kære kronikere og kristendemokrater, kære tabere og fiskerlussing'er - tak til jer allesammen

Fredericia

Susanne har droppet Sundplejen og valgt kommunal hjælp: - Jeg havde dårligt nok lyst til at smile

Fredericia For abonnenter

Flere sager med utilfredse borgere - men Sundplejen har kun få borgere færre end da firmaet begyndte

FC Fredericia

FC-træner: Spillerne tømte energitankene, og der er ikke nok tid til at fylde dem op

Annonce