Annonce
Danmark

Hækkerup: Derfor skal der flere politistationer i provinsen

Socialdemokratiet gik til valg på at åbne tyve nye politistationer i provinsen. Det bliver justitsminister Nick Hækkerups opgave at få dem med i det kommende politiforlig.

- Hvorfor skal vi have tyve nye politistationer i provinsen, Nick Hækkerup?

- Fordi borgernes oplevelse af tryghed hænger sammen med, at der er politi tilstede i gadebilledet.

- Har borgerne grund til at opleve en mindre grad af tryghed nu?

- Det kan de have, når de oplever, at sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til domfældelse tager for lang tid. Det er min ambition, at det bliver bedre.

- I det store og hele er kriminaliteten faldende - burde det ikke give mere tryghed?

- Det er rigtigt, at den generation, der vokser op nu, er den mest lovlydige nogensinde, men der nogle ting, der alligevel presser systemet. Terrorbekæmpelse, bomber i København, personbeskyttelse under folketingsvalget osv. Paludan var for eksempel en dyr herre.

- Men når kriminaliteten falder, og det i stedet handler om en oplevelse af tryghed, er det så en god ide at bruge pengene på oprette flere politistationer?

- Ja, dels på grund af oplevelsen, og dels fordi der er områder, hvor der er relativt store problemer, som bedre kan løses, hvis politiet er tilstede lokalt. Og så tror jeg fundamentalt på værdien af et politi, som folk oplever som nærværende.

- Når man laver politik på folks oplevelse og ikke på fakta og faglighed, er vi så ikke ude i det, der bliver kaldt symbolpolitik?

- Det ville det være, hvis fokus ikke var at få styr på straffesagskæden, hvor vi skal bringe sagsbehandlingen ned. Der skal ikke bruges penge på symbolpolitik. Men efter min opfattelse hænger tryghed og nærhed sammen. Opgaven for en justitsminister er, at vi føler os trygge.

- Hvis vi lader være med at kalde det symbolpolitik, handler det så først og fremmest om at signalere, at man har øje for befolkningen uden for de store byer?

- Det er en vigtig dagsorden for regeringen, at vi har et Danmark, der ikke knækker over. Men jeg synes ikke det er symbolpolitik, fordi det en en grundlæggende opfattelse hos mig, at det kan være med til at bringe sagsbehandlingstiderne ned med flere politistationer.

- Hvorfor bliver en sags samlede tid i systemet kortere, fordi der kommer flere politistationer på landet?

- Hvis der er flere politifolk derude, må vi tro, at tiden der går fra, at der bliver foretaget en anmeldelse, til der bliver truffet en beslutning om sigtelse, er kortere. Det vil give flere folk til at modtage anmeldelser og til at behandle den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce