Middelfart: En eller flere ukendte gerningsmænd havde tirsdag 1. december glemt, at julen er hjerternes fest.
Klokken 09.03 modtog Fyns Politi nemlig en anmeldelse om hærværk, der ikke blot begrænsede sig til ridser i lakken eller piftede dæk, fremgår det af døgnrapporten.
En koksgrå Volswagen Touran var blevet fundet på en rasteplads nær Fynske Motorvej i Middelfart. Anmelderen beskrev over for politiet, at der var blevet lavet buler på begge sider af køretøjet. Derudover havde gerningsmændene med maling skrevet ordet "lortemad" på bilens bagrude.