Annonce
112

Hærværksmænd ødelagde gavl med graffiti: 'Betal hvad du skylder'

Ukendte gerningsmænd havde i løbet af mandag aften og natten til tirsdag ødelagt en ejendoms udseende væsentligt. Med spraymaling havde de skrevet 'Betal hvad du skylder Henrik din luder". Foto: Gordon Vølund
Gordon Vølund blev ganske vred, da han tirsdag morgen lagde vejen forbi en af de ni ejendomme, han ejer i byen. I Bjergegade havde hærværksmænd ødelagt facaden med graffiti-hærværk.

Fredericia: Gordon Vølund ejer ni ejendomme i Fredericia. Da han var forbi en af dem mandag aften omkring klokken 18, var alt i skønneste orden. Huset så ud, som det skulle. Klokken otte tirsdag morgen var det dog et helt andet syn, der mødte han.

- Jeg var bare grædefærdig. Jeg brugte 200.000 kroner på at sætte det i stand sidste år. Hvordan kan folk finde på det?

På gavlen står med 30 centimeter store bogstaver ”Betal hvad du skylder Henrik, din luder” med en neongrøn farve.

Tirsdag morgen, da Gordon Vølund opdagede graffiti-hærværket, stoppede de første 15 op og spurgte, hvad i alverden, der var sket.

Annonce
Ejendommens ejer, Gordon Vølund, ejer ni ejendomme i Fredericia. Denne i Bjergegade, som blev udsat for hærvæk, blev sidste år renoveret for 200.000 kroner med støtte fra A.P. Møller-fonden. Foto: Gordon Vølund

Anden gang

Det er ikke første gang. Gordon Vølund oplever graffiti-hærværk på bygningen, der ligger i Bjergegade.

Dengang var bogstaverne LTF - forkortelse for Loyal To Familia - blevet skrevet på væggen. Ifølge Gordon Vølund stod bogstaverne flere steder på bygninger rundt omkring i byen.

Tirsdag morgen havde han en graffiti-maler ude for at vurdere, om det var noget, der kunne gå af igen. Beskeden var nedslående.

- Det kan ikke komme af, siger han.

- Det er især fugerne, som vi har kradset ud (i forbindelse med renoveringen, red.), det ikke kan komme af, lyder det fra Gordon Vølund.

Hærværket er meldt til politiet, som var på stedet tirsdag.

Bygningen blev sidste år sat i stand for blandt andet midler fra A.P. Møller-fonden.

Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 1-1-4.

Hærværket er blevet meldt til politiet. Ifølge Gordon Vølund er beskeden fra en graffitimaler tirsdag, at det ikke kan fjernes. Ejendomsejeren var selv "grædefærdig", som han beskriver det. Foto: Gordon Vølund
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce