Annonce
Læserbrev

Højere ydelser: S gør Danmark til en mere attraktiv asyldestination

Det er i den grad hovedrystende, når den socialdemokratiske regering går den helt forkerte vej og hæver ydelserne til flygtninge i Danmark.

Læserbrev: I sidste uge kunne landets aviser meddele noget, som i virkeligheden ikke burde komme som et chok for nogen. Aviserne kunne nemlig meddele, at der nu er videnskabelig evidens for, at niveauet af ydelser i et pågældende land er afgørende for hvor mange flygtninge, der rejser til netop det land.

Derfor er det i den grad hovedrystende, når den socialdemokratiske regering går den helt forkerte vej og hæver ydelserne til flygtninge i Danmark. For uden tvivl vil Danmark blive en mere attraktiv destination at søge asyl i med regeringens store lempelse på flygtningeområdet.

Til forskel vidste den nu tidligere VLAK-regering godt, at niveauet af ydelser havde indflydelse på hvor mange, der søger hertil. Derfor indførte VLAK-regeringen i 2015 den lavere integrationsydelse, hvilket (med andre tiltag) medførte et fald i, hvor attraktiv Danmark fremstod som asyldestination. Havde Danmark i alle årene siden 2015 ligget som nummer fem over mest attraktive lande i EU, havde vi modtaget 53.300 flere asylansøgere. Det er rigtig mange mennesker.

Udover den øgede tilstrømning af flygtninge, som højere ydelser medfører, vil de højere ydelser skabe et mindre incitament for flygtninge til at komme ud på arbejdsmarkedet. At være en del af det arbejdende fællesskab og lære noget af det danske arbejdsmarked er rigtig givende for flygtninge. Arbejdsmarkedet er et område, der førhen har været meget fokus på, og hvor den tidligere VLAK-regering kunne præsentere historisk høje beskæftigelsestal for flygtninge, der har været i Danmark i tre år.

Disse gode takter tvivler jeg på vil fortsætte.

Annonce
William Kierstein Nordby.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi er alle blevet til profeter

Læserbrev: I denne glade juletid, hvor en fortælling om et uskyldigt barns fødsel i et land mod syd fylder alt, er det på sin plads at rette fokus mod nutidens fortællinger på vore breddegrader. Ud over den fælles fortælling om håbets fødsel og genfødsel hver jul er der en ting, som samtiden for 2000 år siden har tilfælles med nutiden: mængden af selvbestaltede profeter! På det lille barns tid kunne alle med bare en smule respekt for sig selv fremsige profetier om den nært tilstundende dommedag. Dagen, hvor samtidens dårskab skulle stilles til regnskab i forhold til en højere retfærdighed. En moralsk/guddommelig dimension, der skulle skille fårene fra bukkene. Og profeter var der mange af. Det lille barn blev selv til en af de største, efter at han havde ryddet templet for præster og andre korrupte medløbere. I dag er det blevet en mere end lukrativ beskæftigelse at være profet. Meningsbærer af guds nåde. Hvor den rette lære på det lille barns tid havde til huse i templet, hvor skidt og kanel var adskilt med sikker skriftklog hånd, er det modsatte tilfældet i dag. I dag er templet blevet udskiftet med allehånde medieplatforme, der som profeterne for de mange år siden udsiger daglige profetier om alverden. Profetien er blevet til en metier. Til en profession på lige fod med skomager og frelser. Til forskel fra dengang, hvor profeterne galede op i afmagt over templets krav på den sande udlægning af skriften og dermed virkeligheden, er nutidens profeter ikke drevet af andet end personlig vinding økonomisk og socialt. Hvad er hot? Hvad kan det betale sig at have en mening om? MeToo. Klimakrisen. Flygtninge, der truer vores velaflagte samfund. Hvor man for alle de mange år siden vitterligt troede på, at noget var mere rigtigt end noget andet, er kampen for det sande i dag blevet afløst af en personlig promovering - koste hvad det vil. Hør, jeg siger noget! Se, jeg har sørme skrevet nogle rimeligt sammenhængende ord, der måske giver mening! Selv det mindste pip kan i dag med den rette promovering blive til profetens profeti! Vi er alle blevet til profeter. Ikke af guds nåde, men fordi sandheden er blevet så relativ, at alle tilsyneladende kan tages til indtægt for den. Men da vi alle er blevet til profeter, og fordi vi ikke længere har et "sandhedens" tempel at spille opad, får vi mere end svært ved at holde fokus på tidens reelle problemer! Og ét centralt spørgsmål må stilles i dag som dengang: Hvornår kommer det næste voksne barn og rydder templet for de professionelle meningsbæreres ansvarsløse omgang med sandheden? Glædelig jul.

Annonce