Annonce
Læserbrev

Højskolesangbogens store værdi er, at den samler danskerne i al vores forskellighed

Højskolesangbogen indeholder både politiske og religiøse sange. Det skal den forhåbentlig blive ved med, så det ikke bliver en smalsporet partisangbog eller en sangbog for de "rettroende", men en sangbog for os alle.

Læserbrev: Hvis man deltager i et møde på en højskole eller i Grænseforeningen, kommer Højskolesangbogen ofte frem både ved start og slut. Det er en dejlig tradition.

En af de mest populære sange i Grænseforeningen er "Danskerne findes i mange modeller". Det er en sang, som priser danskernes mangfoldighed, og i øvrigt skrevet af Ebbe Kløvedal Reich.

Hvis man tilhører arbejderbevægelsen eller venstrefløjen, er en af de populære sange i samme sangbog ofte "Danmark for folket".

I det lys kan det undre, at nogle værdidebattører er røget helt op under loftet, fordi det er foreslået, at en af de nye sange i Højskolesangbogen kan blive sangen "Ramadan i København", skrevet af Isam B.

Alex Ahrendtsen (DF) vil ikke have sangen med, fordi det er en politisk sang. Henrik Dahl (LA) taler imod sangen, fordi en typisk dansk højskole er kristen og national.

Højskolesangbogens store værdi er, at den, ligesom Grænseforeningen, samler danskerne i al vores forskellighed, når det drejer sig om værdier og holdninger, så hvorfor ikke denne nye sang, der i øvrigt ikke indeholder forherligende ortodokse islamiske holdninger?

Højskolesangbogen indeholder både politiske og religiøse sange. Det skal den forhåbentlig blive ved med, så det ikke bliver en smalsporet partisangbog eller en sangbog for de "rettroende", men en sangbog for os alle.

Annonce
Christian Juhl. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner

Læserbrev: Klimaloven er vedtaget, og i løbet af den næste tid skal den udmøntes i en klimahandlingsplan. Det betyder, at lovens store visioner skal overføres til konkret handling. Det bliver meget svært at få enderne til at nå sammen, for det politiske Danmark har sat sig et mål om reduktion, ingen umiddelbart har løsningen på. Derfor er det vigtigt at optimere alle positive bidrag. Vi skal ikke blot reducere. Her har landbruget meget at tilbyde. En intensivt dyrket afgrøde optager CO2 i både blade og rødder. Intensiv dyrkning hjælper også til at opbygge kulstof og dermed lagre CO2 i jorden. God og effektiv dræning bidrager positivt til denne proces. Klimaændringernes større nedbør stiller større krav til en effektiv dræning for at opretholde dyrkningssikkerheden. Derfor er øget dræning central. Udtagning af lavbundsjord er et tveægget sværd. Dels er noget af denne lavbundsjord intensivt dyrket og bidrager dermed nu positivt til CO2-opsamling. Resultatet bliver modsat, hvis lavbundsjorden misligholdes ved manglende afvanding og efterfølgende oversvømmelse og forsumpning. Det fører til udledning af både fosfor og metangas. Forslaget om at oversvømme 25.000 ha ved Gudenåen i såkaldte forsinkelsesbassiner rammer derfor helt ved siden af - det vil være dårligere både for klima, miljø og områdets byer. Vandet skal ledes væk. Det sker, når man renser vandløbet op, og når man skærer grøden. Det har vi set mange steder, bl.a. ved Storå med tilløb til Gudenåen og i Værebro Å på Sjælland - selv i dette våde efterår. Der skal tænkes i positive muligheder med effektive, omkostningssikre klimatiltag og samtidig sikres god dyrkningsjord. Derved baner vi også vejen for eksport af klimaløsninger - i stedet for at sænke produktionen i Danmark. Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner.

Annonce