Annonce
Trekantområdet

Begyndte som elev som 17-årig: H. C. har fulgt Sydbank i tykt og tyndt i 40 år

Den 15. juli fejrer H.C. Nissen 40-års jubilæum hos Sydbank. Privatfoto.
H. C. Nissen, der er kreditansvarlig i Sydbank i Kolding, har onsdag været i banken i ikke mindre end 40 år. Han begyndte som elev som 17-årig.
Annonce

Kolding: Som kun 17-årig indledte H. C. Nissen sin bankkarriere som bankelev i Sydbank i Tønder. Meget er sket i bankverdenen siden. Forskellige fusioner og andre store forandringer, men H. C. Nissen har været loyal og trofast mod sin arbejdsplads, og på onsdag 15. juli er det 40 år siden, at han havde sin første arbejdsdag i Sydbank.

Læretiden i Tønder var tre år, men H. C. som han blot kaldes af alle i daglig tale, blev i det sønderjyske endnu tre år, inden han rykkede teltpælene op og flyttede til Kolding.

H. C., der har let til latter og et godt smil, udtaler da også i anledning af jubilæet, at det var et stort skridt for ham at flytte fra Tønder til Kolding. For han er sønderjyde af fødsel og opvækst. Men han blev så glad for Kolding, at det siden har været hans base.

Annonce

Afdelingsleder, kundechef og privatdirektør

Han er født og opvokset nær Ballum og de første fem års skolegang foregik på Ballum Skole, hvorefter han rykkede til Bredebro Skole. Efter niende klasse tog han et-årig EFG, Erhvervsfaglig Grunduddannelse. Planen var efterfølgende at tage en HH-uddannelse, men i stedet blev han bankelev i Tønder.


- Som kreditansvarlig er jeg ikke udfarende som i mine tidligere funktioner, men jeg befinder mig rigtig godt i stillingen. Gennem mit bankarbejde har jeg opbygget et større netværk i Kolding. Blandt andet er jeg medlem af Jyske Vovehalse, hvor vi er 25 erhvervsfolk fra byen der mødes.

H. C. Nissen


I Kolding i 1986 blev han udnævnt til afdelingsleder og senere kundechef i Sydbank, hvor han, bortset fra en afstikker på tre år til Sydbank i Vejle, har været lige siden. Efter en periode som privatdirektør har H.C. Nissen de seneste seks år været ansat som kreditansvarlig.

- Som kreditansvarlig er jeg ikke udfarende som i mine tidligere funktioner, men jeg befinder mig rigtig godt i stillingen. Gennem mit bankarbejde har jeg opbygget et større netværk i Kolding. Blandt andet er jeg medlem af Jyske Vovehalse, hvor vi er 25 erhvervsfolk fra byen der mødes, fortæller H. C. Nissen.

H. C. Nissen

H. C. Nissen er fraskilt, men bor i dag sammen med kæresten Hanne, der er indkøber hos Bestseller.

Han har fra sit ægteskab to drenge. Rasmus på 26 år og Mads på 21 år. Rasmus arbejder5 hos ABC Lavpris i Vamdrup, mens Mads er ved Livgarden i København.

Fritiden bruger han gerne til lange gå-ture sammen med kæresten i Kolding, men han lægger heller ikke skjul på, at han er meget glad for at spille kort sammen med vennerne.

- Jeg har spillet whist med gode venner gennem 30 år og jeg er faktisk med i to kortklubber, lyder det fra jubilaren.

Annonce

Kendt ansigt

Han benytter meget Kolding By. Enten på traveturene eller på indkøb, men foreningslivet har aldrig rigtigt haft tag i ham. Dog spillede han sidst i 80’erne håndbold i KIF.

- På det ringeste hold, storgriner H. C. Nissen, men erkender samtidig, at han nok mest spillede håndbold på grund af det sociale fællesskab.

H.C. Nissen er et kendt ansigt i Kolding, hvor han igennem tiden har deltaget i forskellige erhvervs-og idrætsnetværk.

Jubilæet fejres stille og roligt med morgenmad sammen med kollegerne på jubilæumsdagen.

Annonce
Annonce
Fredericia

Ny hjertestarter i Kanalbyen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

For langt til Kolding: DF vil have testcenter til Fredericia

Fredericia

Efter badeulykke på Østerstrand: Badegæster siger ja tak til mere skiltning

Alarm 112 For abonnenter

Beboer i chok efter natligt knivoverfald på Devantiersvej: Falske betjente stak kvinde

Annonce