Annonce
Læserbrev

Hallo, Jacob Bjerregaard - skal vi have minimumsnormeringer?

Læserbrev: TV2 har spurgt borgmestrene i landes kommuner, om de vil indføre minimumsnormeringer i deres daginstitutioner. Her er Kolding og Fredericia de to eneste kommuner i Sydjylland, hvor borgmesteren ikke har tilkendegivet sin holdning til, om der maksimalt må være seks børnehavebørn og tre vuggestuebørn pr. pædagog.

Derfor håber, vi at Jacob Bjerregaard som byens borgmester vil tilkendegive sin holdning til dette vigtige spørgsmål. For hver dag er vi forældre, som tager på arbejde og afleverer vores børn til pædagoger i institutioner og SFO. Vi har brug for tryghed om, at når vi ikke kan være tilstede, så er der andre voksne, der har tid til at trøste, pudse næser og snakke.

Men mange forældre har nået grænsen for, hvad de vil byde deres børn i daginstitutionerne. De har været på gaden for bedre normeringer - flere pædagoger - til deres børn. I SF støtter vi forældrenes krav, og vi er enige i BUPL's mål om, at der skal være mindst én voksen til tre vuggestuebørn og seks børnehavebørn.

Selvom mange institutioner ser ud til at ligge tæt på denne normering, snyder tallene. Vikartimer for syge pædagoger og administrativt personale tæller med, og derfor ligger mange kommuner i realiteten et godt stykke under. I 2017 viste en medlemsundersøgelse fra pædagogernes fagforening BUPL, at tre ud af fire pædagoger i løbet af dagen oplever at være alene med i gennemsnit 17 børn.

Vi står over for et valg. Valget mellem flere pædagoger i vores daginstitutioner eller skattelettelser primært til de rigeste. Regeringen har de seneste år valgt sidstnævnte. Vores børn oplever historisk dårlige normeringer, og vores børnehaver og vuggestuer mangler ca. 4800 pædagoger til at tage sig af vores børn. Der skal handles nu, hvis vores institutioner ikke bare skal udvikle sig til et opbevaringstilbud.

Annonce
Lars Olesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce