Annonce
Erhverv

Halvdelen af dansksolgte batterier lever ikke op til lovkrav: - Der er ikke nogen undskyldning

Langt fra alle batterier, som Miljøstyrelsen undersøgte, levede op til kravene på området. Foto: Anatolii Stepanov/Files/Retuters/Ritzau Scanpix
En kontrol, som Miljøstyrelsen har foretaget af 103 forskellige batterier, der bliver solgt i Danmark, viser, at tæt på halvdelen overtræder regler på området. De fleste handler om lovpligtig mærkning, men enkelte indeholdt større mængder tungmetaller end det tilladte - blandt andet kviksølv. Projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi forklarer, hvorfor overtrædelserne er et problem for forbrugerne.

Overtrådt: Vi har massevis af regler i Danmark for, hvad forskellige produkter skal leve op til for, at de må blive solgt i butikkerne. Det kan være regler, der begrænser kemien og på den måde hjælper med at beskytte forbrugerne, og det kan være forskellige mærkninger, der informerer om eksempelvis afskaffelsesmuligheder for at passe bedst muligt på naturen.

For batterier, der bliver solgt i Danmark, er der også regler. For nylig afsluttede Miljøstyrelsen en undersøgelse, hvor styrelsens Kemikalieinspektion havde kontrolleret i alt 103 forskellige batterier. Undersøgelsen viste, at næsten halvdelen af batterierne overtrådte regler på området.

Størstedelen af overtrædelserne vedrørte mærkningen af batteriet. På de fleste var recirkuleringssymbolet eller symbolet for blyindhold ikke store nok, eller de var placeret forkerte steder. Nogle manglede fuldstændig en af mærkningerne.

Annonce

Tre af batterierne indeholdt tungmetaller over grænseværdien - blandt andet var indholdet af kviksølv for højt i to af batterierne.

- Det havde været værre, hvis flere af overtrædelserne gik på indholdet. Men det er selvfølgelig ikke godt nok, at de ikke lever op til mærkningen. Det er vigtigt for, at forbrugerne ved, hvordan de skal håndtere batterierne - både mens de har dem, men især også bagefter, når man skal skaffe sig af med batteriet. Nogle skal afleveres på en speciel måde, og derfor er det vigtigt, at informationerne er rigtige, siger Claus Jørgensen, der er projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Det korte af det lange er, at der ikke er nogen undskyldning. Den her information skal selvfølgelig være i orden.

Vigtigt med kontrol

Selvom det kan lyde voldsomt, at 43 ud af de 103 batterier, som Miljøstyrelsen har kontrolleret, ikke lever op til reglerne på området, er det faktisk ikke helt ualmindeligt med overtrædelser, forklarer Claus Jørgensen.


Mærkning er vigtigt, fordi man bruger kemikalier i batterierne, der kan være kræftfremkaldende eller skadelig på anden vis. Hvis det kommer ud, kan vi tage skade af dem.

Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi


Erfaringen hos Forbrugerrådet Tænk er nemlig, at hver gang de tester forskellige produkter, er der altid nogle, der overtræder regler. Også når det kommer til forskellige mærkninger.

- Det kan være svært at sige, om det er bevidst eller om det skyldes, at man har mærket forkert ved en fejl. Men der er altid nogle, der ikke lever op til reglerne, og derfor er det vigtigt med kontroller - særligt på kemikalieområdet, hvor det kan gå ud over forbrugerens sundhed, hvis ikke reglerne overholdes, siger projektchefen.

Annonce

Kræftfremkaldende stoffer

Når det kommer til batterierne, er information om sortering ikke kun vigtig for sorteringens skyld, men fordi de små strømkilder indeholder stoffer, der er farlige for mennesker og dyr.

- Mærkning er vigtigt, fordi man bruger kemikalier i batterierne, der kan være kræftfremkaldende eller skadelig på anden vis. Hvis det kommer ud, kan vi tage skade af dem, siger Claus Jørgensen.

Seks råd til håndtering af dine batterier

  • Smid ikke brugte batterier ud – aflevér dem til genbrug
  • Saml ikke store mængder derhjemme. Du har ikke gavn af dem – men det har miljøet, fordi vigtige råstoffer kan genbruges
  • Skift først batterier, når det er nødvendigt. Alt andet er spild af både ressourcer og penge
  • Opbevar nye og brugte batterier hver for sig – så har du styr på dem, der dur og dem, der skal afleveres
  • Tag batterierne ud af udstyr, som du ikke bruger i længere tid. Så lækker de ikke væske, som kan beskadige udstyret
  • Undgå, at batterier kommer i nærheden af åben ild – de kan eksplodere

Så længe batteriet er helt og ikke har taget skade, er kemikalierne og de farlige stoffer sådan set ikke noget problem for forbrugeren. Men hvis man ikke er forsigtig med batterierne eller de begynder at lække væske af en eller anden årsag, er det vigtigt at vide, hvordan det skal håndteres. Stofferne er nemlig så potente, at de kan trænge igennem huden.

- Hvis man for eksempelvis taber sin telefon eller andet, der har batteri i sig, kan batteriet gå i stykker, og stofferne kan komme ud. Dem skal vi som mennesker ikke i kontakt med. Derfor har man sat en grænse for, hvilke mængder af de forskellige stoffer der kan accepteres, i fald der skulle ske et uheld - og derfor er det også vigtigt, at producenterne overholder grænseværdierne.

Annonce

Råd til forbrugeren

Hos Forbrugerrådet Tænk Kemi har man en række gode råd til de forbrugere, der gerne vil undgå for meget kemi i hverdagen.

- Vores første råd er at gå efter miljømærkede batterier. De svanemærkede batterier sikrer, at der er stillet ekstra krav til, hvilke stoffer der må bruges i batteriet, og samtidig sikrer man den samme gode kvalitet som i andre batterier. Det skulle gerne være bedre for både mennesker og miljø, siger projektchefen.

43 batterier overtrådte reglerne

  • 31 batterier opfyldte ikke minimumskrav mht. størrelse af enten recirkuleringssymbolet eller betegnelsen for indhold af bly, eller mærkningerne var placeret på forkert side af batteriet. Et batteri havde recirkuleringssymbol, der afveg markant fra minimumskravene.
  • Seks batterier manglede mærkning med recirkuleringssymbolet.
  • Et batteri havde indhold af cadium på grænseværdien.
  • Et batteri indeholdt for meget cadium i forhold til det tilladte.
  • To batterier indeholdt for meget kviksølv i forhold til det tilladte.

Et andet råd er at gå efter genopladelige batterier. De er en fordel, hvis man gerne vil minimere mængden af skadelige stoffer.

- Sidst, men ikke mindst: når man har købt batterier, er det vigtigt, at man afleverer dem på de rigtige steder, siger Claus Jørgensen.

På hjemmesiden elretur.dk/farvel-batterier kan du se, hvordan du skal skaffe dig af med dine batterier, alt efter hvilken kommune du bor i. I nogle kommuner kommer der nemlig folk og henter batterierne, mens man i andre kommuner skal køre dem på en genbrugsstation.

Hvis du en dag står i en forretning og kigger på batterier, der ser meget billige ud og som ikke har mærkning på, anbefaler Claus Jørgensen, at man som forbruger tænker sig om en ekstra gang. Selvom producenter skal leve op til en række krav, viser Miljøstyrelsens undersøgelse trods alt, at de ikke altid gør det.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Analyse: Kommer 8. budget i træk i hus med alle stemmer? Man fristes til at sige næppe, for meget er på spil

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Stiller parti op alligevel?: Spidskandidat ventes klar i kulissen i 12. time

Fredericia For abonnenter

Skal Fredericia Kommune til lommerne i forureningssag? Det gjorde de i Ringkøbing-Skjern af moralske grunde

Fredericia

Udbrændt hellested sættes i stand: Container bliver midlertidig løsning

Fredericia

Derfor skal madaffald pakkes ind i plastik: Anne undrer sig og vil gerne gøre miljøet en tjeneste

Fredericia

Planen er næsten klar: Uheldsplaget kryds skal reddes af en rundkørsel

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Erhverv For abonnenter

Marianne sender tøj til store kvinder i hele landet: - Det kan være tabubelagt at gå ind i en butik med store størrelser

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia For abonnenter

Tal over uheld i kaos-kryds overrasker: Er forvirring i virkeligheden det mest trafiksikre?

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Fredericia HK For abonnenter

Bent Nyegaard og Mads Christiansen kender FHK's nye træner indgående: Sådan er Gudmundur Gudmundsson

Leder For abonnenter

Klogt træk i sagen om havneslam ved Trelde Næs

Fredericia

- Hvor skal vi nu være?: Brugere af nedbrændt skur føler sig overset af kommunen

Annonce