Annonce
Udland

Hamborg bliver trafikhelvede i weekenden

A7 bliver fra lørdag aften til søndag morgen totalt spærret i sydgående retning mellem afkørslerne Quickborn og Hamburg-Schnelsen-Nord. Foto: Daniel Friederichs.

På de to motorveje gennem Hamborg er der udsigt til trafikkaos, når både A7 og A1 i weekenden bliver helt eller delvist spærret.

Bilister risikerer at blive en del af et trafikalt helvede, hvis turen i weekenden går til eller gennem Hamborg. Både på motorvej A7 fra den danske grænse og på A1 mellem øst og vest er der nemlig forhindringer.

Værst bliver det på A7. Her bliver motorvejen totalt spærret i sydgående retning mellem afkørslerne Quickborn og Hamburg-Schnelsen-Nord fra klokken 21 lørdag aften og frem til den efterfølgende søndag morgen klokken ni. I stedet bliver trafikken ledt gennem byområderne langs motorvejen. Spærringen er nødvendig, fordi der skal opstilles et stillads under en bro ved Quickborn.

Også på A1 mellem Bremen og Lübeck er der udfordringer. Her skal broen over Elben ved Hamborg gennemgå en teknisk undersøgelse i weekenden, ligesom der er vejarbejder i området. På broen bliver to af seks spor afspærret. I vestgående retning er der efterfølgende kun et spor frit mellem Billstedt und Moorfleet fra fredag aften til mandag morgen klokken fem.

Erfaringsmæssigt udløser situationen voldsomme problemer på A1. Således nåede bilkøerne op på 18 kilometer, da en lignende spærring blev gennemført sidste weekend.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce