Annonce
Danmark

Hammerdyre elefanter

Peter Rasmussen, chefredaktør på avisen Danmark.

Hvad skal det egentlig koste at befri fire elefanter fra et ydmygende liv i cirkus? Ja, det skal så koste 11 millioner kroner, er Folketinget blevet enig med sig selv om efter, at det lykkedes Dansk Folkeparti at få sat de fire elefanter fra Cirkus Arena og Cirkus Trapez på finansloven.

Beslutningen var den første, som et bredt flertal i Folketinget stod bag, efter at den ny regering, med Mette Frederiksen i spidsen, trådte til. Beslutningen har i øvrigt udløst en hel del grineflip fra Folketingets talerstol - ikke mindst fra statsministeren selv. Tjek selv på Youtube.

Men i denne uge slog den ny Venstre-høvding Jakob Ellemann så bak.

11 millioner kroner, for at løskøbe fire gamle elefanter for at sætte dem ud i Knuthenborg Safaripark, er skudt over målet, sagde Jakob Ellemann til Politiken og uddybede:

"Det er fuldstændig ude af proportioner. Det er fire dyr vi taler om. Det er nogle stakkels dyr og nogle dejlige dyr. Men det er der godt nok mange andre dyr, der også er. Jeg synes, det er mange penge".

Og det er det da sikkert også, hvis de 11 millioner kroner bliver omregnet i børneteater eller vikartimer i en folkeskole. Til gengæld kan man ikke få meget mere end et tredjedel Hammershøi-maleri for pengene. I denne uge blev maleriet "Interiør fra Strandgade 30" solgt for 31,5 millioner kroner hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

Cirkus Arena mente egentlig, at de skulle have 39,5 millioner kroner for at opgive deres elefanter som konsekvens af den nye dyrevelfærdlov, der blev fremsat i torsdags, og som forbyder cirkuselefanter.

Men kompromisset landede altså på 11 millioner kroner fra den såkaldte dyrevelfærdspulje, hvoraf de 2,4 millioner kroner kommer fra indtægter fra Landbrugslotteriet.

Man kan selvfølgelig spørge sige selv, hvorfor Arena overhovedet skal have erstatning? Hvis staten skulle gribe ind med skattekroner for at redde dyrene fra alle de tosser, der overtræder dyrevelfærdsloven, kunne vi få nok at bruge vores fælles husholdningskasse til. På den anden side, hvis vi en gang for alle kan få stoppet, at verdens tungeste landdyr skal køre rundt i transportvogne som en del af underholdsningsindustrien og optræde i tylskørt og rejse deres kolossale vægt på bagbenene for at trampe en vippe ned, der kan få østeuropæiske badutspringere til at forsvinde i saltomortaler under teltkublen, så er pengene vel egentlig givet meget godt ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce