Annonce
Fredericia

Han boede i New York, men kendte de fredericianske byhuse bedre end nogen anden

Kig ud og oplev verden omkring dig, lyder opfordringen fra Maria Skuladottir. Privatfoto

Onsdagsord: Kigger du nok ud? Oplever du egentlig verden omkring dig opmærksomt og med nysgerrighed? Jeg gør sgu ikke ... ikke nok i hvert fald. Det har ramt mig denne sommer ... igen. Denne refleksion er en tilbagevendende ven, som for mig bliver skabt af mit slip fra hverdagens vante gøremål, og at omgivelserne omkring mig bliver ændret. Ferien er indtruffet.

I skrivende stund er jeg med min familie i København. Væk hjemmefra. Ad flere omgange og i forskellige konstellationer har haft jeg tilfældige og eksplosive tankestrømme, som har vækket mine slumrende sanser til live og forceret mine tanker væk fra den indadgående egocentrerede spiral. Det fylder mig både med varm lethed og en lammelse af frygt. Det beriger mig med at få en følelse af at være til stede i livet, men skaber også en bekymring for, hvor meget jeg til dagligt misser ved manglende nærvær.

Vi er mange som træner den der krop til at blive fyldt med muskler, så vi i det mindste kan se skidegodt ud. Men burde vi ikke give vores hjerner den samme træning, for at kunne give os muligheden for at se klart og gøre vores vej i verden tydelig?

Maria Skuladottir
Dagens klummeskribent er ferierende Maria Skuladottir Steffansson.

Rent logisk giver det jo mening nok, at vi først ved et slip, at ved afgivelse af et andet fokus, at ved netop en ferie dér kommer der plads i vores system til at rumme mere. Vores kroppe er fra naturen skabt til at skulle bruge så lidt af vores ressourcer som overhovedet muligt. Det er jo fx derfor det er så vanvittig svært at opbygge nye muskler. Det kræver meget af vores kroppe. Kun ved konstant varierende fysisk træning "fatter" kroppen, at der skal laves nye muskler. Forestil dig så din hjerne, et af kroppens allerstørste ressource centre - din hverdag er fyldt med de samme ting : deadlines der skal overholdes, kollegaer du skal samarbejde med, børn der skal tages af, hjemmet skal passes, kæreste der skal plejes, opgaver der skal skrives, venner der skal ringes til og mere til og i andre nuancer... Alt dette skal din hjerne kunne overskue og rumme. Der er bare ikke altid plads til at kigge ud og se den verden, der er foran og omkring dig. Hverdagen må og skal køre... Problemet er bare at rigtig mange af os bliver stressede, bliver ulykkelige og mister fatningen af, hvorfor vi gør, som vi gør, og i stedet for - bare gør det. Målet er konstant bare lige at komme videre til det næste, vi skal. Og på turen glemmer vi, hvem vi er og måske, hvem vi ønsker at være. For hvad var det nu egentlig, vi tænkte, er det væsentligste her i livet?

Vi er mange som træner den der krop til at blive fyldt med muskler, så vi i det mindste kan se skide godt ud. Men burde vi ikke give vores hjerner den samme træning, for at kunne give os muligheden for at se klart, og gøre vores vej i verden tydelig? For at få hjernen til at lave nye "muskler" skal den fodres med variende indtryk.

Det er det som helt tegneserieagtigt har ramt mig som et baseball bat i min ferie her i København. Og det er ikke, fordi jeg er forsvundet ind i en verden af zen, og udforsket mit sinds fjerne afkroge. Jeg har skulle finde gulerødder, æg, toiletpapir og andre af mine hverdags nødvendigheder i nye supermarkeder. Jeg har skulle finde vej på nye løberuter. Jeg har stoppet op ved mange flere lyskryds, end jeg plejer at gøre i Fredericia. Alt sammen jævnt trivielle ting, men det er netop lige der, jeg er blevet ramt. Jeg har ikke fundet den glitrende hellige gral, men der er noget, der rumstrerer på øverste etage, og har prikket hul i min hverdags bevidsthed. Og det føles godt.

Jeg havde en lærer tilbage på akademiet, som hver dag udfordrede sin hjerne. Han gik hver eneste dag en ny rute på vej til arbejde. Ikke nødvendigvis en omvej på mange kilometer, men tilpas varieret til, at han måtte koncentrere sig om at finde den rette vej. Han boede i New York, men kendte de fredericianske byhuses konturer bedre end nogen anden, jeg har mødt her fra byen. Når jeg mødte ham til en time, havde han altid en fortælling om noget nyt, han havde observeret. Han er et menneske som insisterer på at være til stede og er bevidst om de valg, han tager. Så tænker du måske - hold nu kæft hvor besværligt! Men prøv at tænk, hvis vi allerede i nogle af vores simple veje i hverdagen kunne ændre en smule på vores mønstre? Vi vil vinde mere, end vi skulle anstrenge os. Men det kræver en omstilling, og en opmærksomhed.

Jeg sidder nu og tænker, jeg vil indføre et "efter-ferien fortsæt". Ferien har åbnet op for en lyst i mit system til at gå på oplevelse. Så udover at få stærke muskler til abe-mor Kalas fysiske udfordringer i Fredericia Teaters opsætning af Tarzan, vil jeg kæmpe for at holde feriebevidstheden åben, når hverdagen igen rammer med al sin skønhed.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Åbent brev til byrådet i Fredericia: Tænk disse punkter ind i arbejdet med næste års budget

Læserbrev: På det ugentlige tværpolitiske, offentlige møde i Demokraticontaineren i Kanalbyen var emnet tirsdag 10. september "Velfærdspolitik i de kommende år i Fredericia". Som sædvanlig var der en livlig diskussion i en positiv ånd. Samtalen foregik endnu en gang på tværs af partiskel og andre interesser. Mødet endte ud med enighed om at opfordre byrådspolitikerne til at tænke nedenstående punkter ind i arbejdet med næste års budget. Vi håber, I vil sætte fokus på de svageste borgere og på arbejdsmiljøet for de kommunalt ansatte. Der var enighed om, at velfærden generelt skal være i centrum, og følgende områder blev specifikt nævnt som indsatsområder: Folkeskolerne. Der er kun fem kommuner i landet, der bruger færre økonomiske midler pr. elev. Var det en ide og en mulighed at tildele midlertidig "førtidspension” til syge borgere, så de får ro til at komme sig og samle kræfter, inden der tages stilling til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet? Fritidstiltag for den ungdomsgruppe, der ikke er knyttet til Ungdommens Hus. Sikring af, at frivillig indsats ikke på nogen måder indregnes i normeringsbehovet. Personale nok til at tage sig dybtgående nok af de underretninger, der indsendes til familieafdelingen. For at fremme arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal der være mindre kontrol og mere tillid, og i den sammenhæng vil det være en god idé at lade en stor del af arbejdsprocesserne bestemmes af selvstyrende teams. Det er vigtigt, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for de områder, der vedrører velfærden. Når forholdene er gode for de kommunalt ansatte, er der stor sandsynlighed for, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for disse områder, så der på sigt kan blive et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere at vælge imellem. Det er væsentligt, at der bliver lagt endnu mere vægt på et positivt og inkluderende menneskesyn i den kommunale organisation. Vi ønsker byrådet rigtig god arbejdslyst i processen med budgetforhandlingerne!

Annonce