Annonce
Navne

Skanderborgenser skal give gode råd til folk med penge

51-årige Michael Aagard er tiltrådt som ny private banking-chef i Sydbank. Privatfoto
Sydbank har ansat en erfaren bankmand som chef for bankens særlige afdeling for privatkunder.

Vejle: 51-årige Michael Aagard er tiltrådt som ny private banking-chef i Sydbank. Han kommer fra mere end 30 års ansættelse i Nordea, hvor han har haft en serie af specialist-roller.

Jobskiftet betyder, at den nye private banking-chef for Sydbank Østjylland, der primært omfatter Vejle- og Horsens-området, får arbejdsplads primært i Vejle.

Begrebet "private banking" dækker over den særlige rådgivning, som Sydbank tilbyder sine formuende kunder, som får gode råd om pension, bolig og forsikring.

Michael Aagaard har forladt en stilling som projektleder i Nordea i Odense, hvor han ledede et hold på fire medarbejdere, der arbejdede med kunder bosat i udlandet.

Siden Michael Aagaard kom til Nordea som elev i 1987, har han beklædt en lang række specialiststillinger inden for salg og formuerådgivning i bankens afdelinger på Jylland og Fyn.

Foruden bankuddannelsen har han videreuddannet sig inden for forsikring og ledelse.

Michael kommer fra Tebstrup og har i de seneste mange år boet i Skanderborg med ægtefællen Regina samt fire børn på henholdsvis fem, otte, 15 og 20 år

Fritiden bruges på cykling, opbakning til ægtefællens mange løb, rejser og samvær med familie og venner.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce