Annonce
FC Fredericia

Han skulle ikke have startet inde, men han scorede og lagde op til mål i FC Fredericias sejr

Mathias Johannsen lagde op til mål og scorede et mod Kolding. Foto: Søren Gylling
Mathias Johannsen spillede i fraværet af skadede Tobias Anker. Han både scorede og lagde op til mål og viste sig dermed fint frem.
Annonce

Kolding: Han skulle nok ikke været startet inde, men det gjorde Mathias Johannsen i fraværet af en skadet Tobias Anker. Og han både lagde op til mål og scorede et i 2-1-sejren over Kolding.

Bagefter stod han med følelsen af, at FC Fredericia havde fået et godt point på en dårlig dag.

- Det kan man godt tillade sig at sige. Jeg synes, Kolding gjorde det godt. De pressede os højt, og vi kom til at spille meget direkte, sagde han.

- Men det var dejligt med en sejr, selvom det ikke var så kønt.

Mathias Johannsen mente, at FC Fredericia gjorde for meget for at forsvare sejren i stedet for at angribe Kolding og lukke opgøret. Det gav en hektisk slutfase, hvor hjemmeholdet sendte bolden ind i feltet til store mænd.

- Man fik pulsen op. Vi havde svært ved at få den væk fra vores felt, og man nåede at tænke: Åh nej. På det sidste hjørne dansede den lidt derinde, men vi stod godt, og de kom ikke til store chancer på det, sagde stopperen.

Han er startet ind som stopper i tre kampe: I Vendsyssel, HB Køge og i fredagens kamp mod Kolding. Kampene har kastet to sejre og én uafgjort af sig, og i dem lukkede FC Fredericia blot to mål ind.

- Jeg prøver at tage de chancer, jeg får. Alle vil gerne spille, og så er det trænerens valg, hvem der står der i weekenderne. Tobias Anker og Erik Nissen har været det faste makkerpar, men jeg byder mig til og gør mit bedste, sagde Mathias Johannsen.

Hans kontrakt med FC Fredericia udløber til sommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia HK

Anders Kragh Martinusen strålede, da FHK slog Århus i dramatisk kamp

Annonce