Annonce
Fredericia

Hannerupløbet var et hit

Hannerupløbet 2018 var et hit. Foto: Svend Erik Nielsen

Med musik i skoven og smil på læben løb det klassiske motionsløb endnu engang helt i mål.

Fredericia: - Vi er glade. Rigtig glade. Og trætte, lyder det fra Jørgen Mollerup-Madsen, der er formand for Fredericia Løbeklub.

Årets Hannerupløb var et hit. På mere end én måde:

Dels var deltagerantallet oppe på 1.100. En del tilmeldte sig i sidste øjeblik.

Dels var der live-musik for løberne i skoven.

Dels var løbets nye trail-rute en succes for de lidt over hundrede, der valgte at løbe, hvad der næsten kan kaldes mountainbike-ruten.

Også opvarmningen ved Fredericia Fun Run var populær.

Annonce


  • Der var omkring 1.100 deltagere i årets Hannerupløb.
  • Cirka 150 af deltagerne var gå'ere.
  • Lidt over hundrede løb den nye trail-rute.
  • Ruten på fem kilometer er den mest populære.
  • Løbet arrangeres af Fredericia Løbeklub.
Strygerkvartetten Final Four spillede i skoven. Privatfoto

Nedtur er vendt

For nogle år siden faldt Hannerupløbets deltagertal til omkring tusind. Men nu er interessen igen stigende.

- Men de omkring 2.500 deltagere, vi så for 10-15 år siden, kommer vi nok ikke op på igen. Til det er der simpelthen for mange tilbud, der konkurrerer om folks interesse, siger Jørgen Mollerup-Madsen.

Et hav af frivillige har ydet en stor indsats for at afvikle Hannerupløbet, som i de senere år har kastet et overskud på 10.000-15.000 kroner af sig til Fredericia Løbeklub. Jørgen Mollerup-Madsen kan endnu ikke udtale sig om økonomien i år, men han forventer et "pænt overskud".

Løbet afvikledes grundlovsdag, hvor mange havde fri fra arbejde og skole. Samtidig var vejret godt.

- Og med pølser på grillen og fadøl i hanen kunne det næsten ikke undgå at blive en god dag, siger Jørgen Mollerup-Madsen.

Der var både børn og voksne med. Foto: Svend Erik Nielsen

Musik i skoven

Som et nyt tiltag var der levende musik til løberne og de gående i skoven.

- To orkestre fra Den Kreative Skole spillede i skoven. Det var skolens egen idé, og den var meget populær blandt deltagerne, siger Jørgen Mollerup-Madsen.

En strygerkvarter havde taget opstilling langt ude i skoven, hvor den spillede akustisk. Ved rideskolen stod et hold fra skolens rytmiske sammenspil og underholdt, hvor de kunne få strøm til deres instrumenter.

- Det gav en fantastisk stemning, som mange kommenterede på, siger klub-formanden.

Musikskolelærer Jonas Lindorf har også kun fået glade tilbagemeldinger fra musikerne, der nød at spille i de usædvanlige omgivelser.

Turen gennem skoven er populær. Foto: Svend Erik Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

'Dybt bekymrende': Øget arveafgift er gift for små og mellemstore virksomheder

Læserbrev: Tirsdag 22. oktober forhandlede vi i Folketinget det finanslovsforslag, som regeringen har fremsat for 2020. Et af de emner, der blev grundigt debatteret, var det forfærdelige forslag fra de røde partier om at tredoble generationsskiftebeskatningen af danske familieejede virksomheder. Det er godt for Danmark, at vi har mange veldrevne familieejede virksomheder. Det er faktisk ikke en dårlig ting, sådan som venstrefløjen ellers gerne vil have det til at lyde, når de gang på gang påstår, at "det drejer sig om rige godsejere". Fakta er nemlig, at det overvejende drejer sig om små og mellemstore virksomheder - iværksættere, servicevirksomheder, blikkenslagere, tømrermestre, snedkere osv. Produktion, service og erhverv, altså en helt central del af dansk erhvervslivs dna. Således er det ikke grever, baroner og milliardærer, som vil nyde glæde af succesfuld generationsskifte. 23.000 virksomheder med 300.000 ansatte står foran et generationsskifte inden for de næste 10 år. Det er kun godt, at en lav arveafgift har øget sandsynligheden for, at disse virksomheder kan bevares på den enkelte families hænder i forbindelse med generationsskifte. Selvfølgelig har vi også Lego og Danfoss og et par håndfulde godsejere, som nyder godt af afgiftsnedsættelsen på lige fod med alle andre. Men det er faktisk heller ikke nogen dårlig ting. Danmark ville være et fattigere sted uden Lego og Danfoss - også i kroner og ører! Derfor er det dybt bekymrende, at regeringen nu lægger op til at øge skatten med over en mia. kr. Det er dårligt nyt for dansk erhvervsliv og ikke mindst de 800.000, som er ansat i de familieejede virksomheder. Det er en kortsigtet beslutning, som måske nok på kort bane kan skaffe finansiering til alle de milde gaver, som regeringen og deres røde støttepartier ønsker at tilgodese udvalgte grupper, eksempelvis 300 mio. kr. til overvejende herboende udenlandske børnefamilier på passiv forsørgelse. Naturligvis skal der finde en rimelig beskatning sted, når virksomhedsejere udlodder dele af virksomhedens værdier via aktieudbytte eller alt muligt andet til virksomhedens ejere. Det er kun ret og rimeligt. Men det svarer til at save i den gren, man selv sidder på, når man vil gøre generationsskifte så meget dyrere for familieejede virksomheder.

Annonce