Annonce
Middelfart

Har du ønsker til det nye aktivitetshus i Aulby? Idéer efterlyses

En gruppe af frivillige har kæmpet for et nyt samlingssted på Aulby Skole, og nu vil de have dine forslag til stedet. Arkivfoto: Jan Bonde
Det nye aktivitetshus i inspektørboligen på Aulby Skole er snart klar til at blive taget i brug, og initiativtagerne vil høre dine idéer.
Annonce

Aulby: Skal der brygges øl? Laves pileflet? Polstres møbler eller noget helt fjerde?

Mulighederne er mange i det kommende aktivitetshus i inspektørboligen på Aulby Skole, som ventes at kunne tages i brug snarest. Det er en initiativgruppe, der har arbejdet på at skabe et nyt samlingssted i Aulby. Efter at lokalerne er blevet istandsat og gjort klar, er folkene bag nu ved at være klar til at indrette stedet. Derfor vil de nu have dine forslag og ønsker til, hvad stedet skal rumme.

- Vi tager alle henvendelser og idéer seriøst, skriver Ole Gottrup fra initiativgruppen i en pressemeddelelse.

- Men det er klart, at jo flere, der ønsker det samme, jo større er sandsynligheden for, at aktiviteten bliver til noget. Vi skal nu i gang med at søge penge til at indrette huset, og her vil vi starte med at søge penge til de ting og aktiviteter, der er størst efterspørgsel på.

Annonce

Forskellige værksteder

Det er Aulby Kultur- og Idrætsforening, der længe har arbejdet for at skabe et samlingssted. Der er indgået en aftale med Middelfart Kommune om at kunne bruge den gamle inspektørbolig, samtidig med at kommunen har stået for at sætte stedet i stand. Initiativgruppen har allerede gjort sig nogle tanker om samlingsstedet.

- Vi forestiller os, at der skal være værksteder af forskellig slags. Vi har selv mange idéer. Men når alt kommer til alt, så er det jo de kommende brugere af huset, der skal bestemme. Derfor efterlyser vi idéer og ønsker til, hvad huset skal indeholde af maskiner, materialer og udstyr, skriver Ole Gottrup i pressemeddelelsen.

Aktivitetshuset er en del af kommunens projekt Bæredygtige Lokalsamfund, og derfor bliver bønnen om forslag sendt ud i e-boks, ligesom der også er hængt plakater op i området og uddelt flyers.

Hvis du har forslag til, hvad aktivitetshuset skal indeholde, kan du kontakte initiativgruppen. Kontaktoplysninger på Ole Gottrup findes på Bæredygte Lokalsamfunds hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Fredericia For abonnenter

Opfordring til de shopping-ivrige: Byt dine julegaver til vintervarer og hjælp butikkerne økonomisk

FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: Et angreb uden bid blev igen dyrt for FC Fredericia

Fredericia

Butiksformand: Corona var den øjenåbner der skulle til - nu er det de fysiske butikkers tur

Annonce