Annonce
Kolding

Har mistet flere af sine bedste og mest erfarne spillere: KoldingQ starter ny sæson med ualmindeligt ungt hold

Cheftræner i KoldingQ, Anders Jensen, har måttet konstatere, at der i forhold til sidste sæson har været en del udskiftning på KoldingQ's kvindeligahold hen over sommeren. HB Køge har skrevet kontrakt med tre Kolding-spillere, der nu er rykket til Sjælland, mens to af de mest erfarne på holdet, Sif Rykær og Carola Schneider er stoppet med at spille fodbold på liganiveau. Foto: Søren Gylling
KoldingQ kaster sig ud i den nye fodboldsæson med et ualmindeligt ungt hold efter at have mistet flere af sine bedste og mest rutinerede spillere. Cheftræneren glæder sig til at se, hvad de nye, unge spillere kan drive det til, når de får chancen i den bedste kvindeliga i fodbold.

Kolding: Når den ældste spiller på holdet kun er 25 år, vidner det om, at det er et særdeles ungt hold, cheftræner i KoldingQ, Anders Jensen, sender på banen i den nye fodboldsæson, der for KoldingQ's vedkommende begynder fredag den 6. august, når holdet møder Brøndby.

Anfører Louise Eriksen er i år alderspræsident på ligaholdet med sine 25 år, og efter at holdet har mistet flere af sine bedste og mest rutinerede spillere op til denne sæson, er langt de fleste af spillerne kun mellem 17 og 20 år.

Et par af de erfarne profiler på KoldingQ's ligahold, Sif Rykær og Carola Schneider, har valgt at stoppe deres karriere på liganiveau.

Annonce

Dertil kommer, at danmarksmestrene fra HB Køge har været på hugst i Kolding og har skrevet kontrakt med hele tre af KoldingQ's hidtidige ligaspillere, Emma Færge, Cecilie Fløe og Sofie Hornemann, hvoraf de to første var faste stamspillere på ligaholdet.

KoldingQ har til gengæld fået enkelte nye spillere til - en enkelt fra Fortuna Hjørring og et par stykker fra Vildbjerg - og desuden er nogle af de unge spillere fra KoldingQ's U18 DM-hold blevet rykket op for at prøve kræfter med ligafodbold.


Lige nu er vores lod at tage unge spillere ind og give dem mulighed for at spille ligafodbold.

Anders Jensen, cheftræner i KoldingQ


Anders Jensen håber, at der måske kan komme et par yderligere nye spillere til.

- Men jeg må også bare erkende, at vi ikke er førstevalg i transfervinduet, og jeg vil vove at påstå, at vi er den klub i hele ligaen, der har det laveste budget, siger Anders Jensen, der slår fast, at han heldigvis stadig har nogle rigtig dygtige spillere tilbage i truppen.

God konkurrence

Selvfølgelig har ikke alle i truppen det samme niveau fra starten som de spillere, der er stoppet i KoldingQ, tilføjer træneren. Men på længere sigt skal de nok højne deres niveau, mener han.

- Der er også en god, åben konkurrence om for eksempel de to positioner, hvor Cecilie Fløe og Emma Færge spillede. Vi har en stamme af spillere og så en gruppe, der kommer til at kæmpe fra uge til uge om pladserne, fortæller Anders Jensen.

Han mener, at holdet har et stort potentiale, men hvordan sæsonen kommer til at gå, vil han nødig spå om. For når der kommer pres på spillerne i løbet af sæsonen, er det svært at forudsige, hvordan blandt andre de unge spillere tackler dette.

- Vores mål er i første omgang at komme med i medaljeslutspillet og dermed i top seks. Kommer vi det, kan meget ske, siger Anders Jensen.

At andre klubber har økonomi til at hente spillere fra hans trup, tager han roligt.

- Sådan er det. Jeg har været i gamet i mange år, og sådan var det også i Kolding IF. Lige nu er vores lod at tage unge spillere ind og give dem mulighed for at spille ligafodbold. Jeg har nogle spillere lige nu, der rigtig gerne vil og rigtig gerne vil lære. Træningsmiljøet er blevet mere intensiveret, siger Anders Jensen, der var cheftræner i Kolding IF, før han kom til KoldingQ.

KoldingQ og ligaen

  • Kvindeligaen i fodbold går i gang på fredag den 6. august, når KoldingQ spiller på udebane mod Brøndby, der siden 2003 er blevet danmarksmester 12 gange. I sæsonen 2020/2021 blev Brøndby nummer to i ligaen.
  • KoldingQ blev nummer fire i ligaen i den seneste sæson.
  • Der er otte hold i kvindeligaen.
Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

FC Fredericia For abonnenter

Live: FC Fredericia kan spille sig videre til pokalkvartfinalen med en sejr - måske venter en kassekamp, hvis det lykkes

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om politi og trafik

Danmark

Tirsdagens coronatal: For syvende dag i træk er der flere end 1000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hvilke kandidater kan knockoute fodgængere? Dagbladet tjekkede valgplakater

Fredericia For abonnenter

1800 studerende og 300 ansatte skal have deres hverdag i et campus i Kanalbyen - men hvad med trafikken?

Fredericia

Thansen vil være mere familievenlig: Nye butikslokaler plads til flere varer og bedre kundeoplevelse

Erhverv

Bank slår to filialer sammen og flytter til Snoghøj: - Folk efterspørger parkering og nem adgang

FC Fredericia

Hvis FC Fredericia vinder tirsdag aften, skal klubben prøve noget, den aldrig har prøvet før

Alarm 112 For abonnenter

Ordrerne blev 'helt abnorme': Sådan gik det til, da Sygehus Lillebælt opdagede million-bedrageri

Kolding

Faktatjek: Har byrådet virkelig besluttet, at valgplakaterne i Kolding skulle tidligere op?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om politi og trafik

Fredericia

- Lige nu ligger vi vandret for at gøre butikken klar: Lingeributik indretter herrehjørne i nye lokaler

Danmark

Heunicke: Flere skal vaccineres hvis Danmark skal være åbent

Erhverv

Stress førte til karriereskifte: Nu står Renate på egne fødder og åbner klinik

Fredericia For abonnenter

AP Pension er klar med tre-cifret millionbeløb til energihus på kajen i Kanalbyen

Fredericia

Analyse: Derfor snupper Venstre et mandat fra S i meningsmåling

Annonce