Annonce
Sport

Hardcore amerikansk løbsserie tiltrækker Kevin Magnussen

Armando Franca/Ritzau Scanpix
Danskeren håber at kunne få plads i løbsserien Indycar i 2021, men han er også åben for andre muligheder.
Annonce

Kevin Magnussen er på jagt efter et nyt sæde i motorsportens verden, og står det til danskeren selv, kan karrieren meget vel fortsætte i USA.

Han er nemlig tiltrukket af løbsserien Indycar. Det siger han i et interview med TV3 Sport, efter at det i denne uge kom frem, at han og Formel 1-holdet Haas skilles efter 2020-sæsonen.

- Indycar og motorsport i USA er - overhovedet ikke på en negativ måde - 30 år tilbage i tiden med den måde, de gør tingene på. Det er kun positivt.

- Det er råt, ægte og vildt. Samtidig er det mere nede på jorden, og det virker som om, at det er meget mindre kommercielt (end Formel 1, red.). I Indycar kører alle med de samme biler, og så er det bare om at få det bedste ud af den bil.

- Jeg kan ikke løbe fra, at Indycar virkelig tiltaler mig. Det er en vild sport, og det er aggressivt, når man kører 400 kilometer i timen på en ovalbane. Det er oldgamle baner, der ikke er renoveret siden 1500-tallet, siger Magnussen med lidt overdrivelse.

- Det er hardcore, men det passer jeg godt til, tilføjer han.

Han påpeger også, at IndyCar-racerne er såkaldte "single seater" (en racer med kun ét sæde) i lighed med Formel 1 og de andre racere, som Magnussen tidligere har kørt i.

Han vil dog ikke afvise, at han er klar til at køre i andre løbsserier end Formel 1 eller Indycar næste år, fortæller han til TV3 Sport.

- Alle kort er på bordet, understreger Magnussen.

Økonomi er et afgørende parameter for, hvor danskeren skal udfolde sit talent i 2021.

Coronapandemien har ramt motorsporten, og derfor er det for mange hold vigtigere, at en kører kommer med en stor pose penge frem for et stort talent.

- Det er lidt købers marked, for der står en masse kørere, der kommer fra rige familier eller har kæmpe store sponsorer i ryggen, og de kan få en masse interessante sæder, på grund af at alle teamsene er lidt i problemer.

- Der er nogle sæder til salg, som normalt ville være besat af nogle kompetente kørere, siger Magnussen.

I denne weekend kører han Formel 1 i Portugal.

/ritzau/

Se hele Kevin Magnussens interview med TV3 Sport
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

516 i Fredericia har nu været smittede: 12 flere seneste døgn

Annonce