Annonce
Fodbold

Hatting/Torsted kom væk fra sidstepladsen

Armin Lemes scorede et brag af et sejrsmål for Hatting/Torsted i 3-2 sejren over Ringkøbing. Foto: Morten Pape.
Flot sejr på 3-2 over Ringkøbing gav Hatting/Torsted nyt håb om at redde livet i jyllandsserien.

Torsted: Hatting/Torsted kom væk fra sidstepladsen med en sejr på 3-2 over Ringkøbing på Torsted Stadion.

En strid blæst fik stor betydning for kampens begivenheder.

Hatting/Torsted startede bedst og kom foran 1-0 ved Armin Lemes på forarbejde af Rune Graugaard, men to tilfældigheder skaffede Ringkøbing foran 2-1. Det sidste mål udløste vild opstandelse hos hjemmeholdet over for linjedommeren, der undlod at vinde for en klar off-side.

Hatting/Torsted fik medvind i anden halvleg.

Patrick Seyffart, der var banens bedste efter pausen, udlignede til 2-2, og Armin Lemes sluttede kampen med et brag af et mål i målhjørnet fra venstre side. Ved 2-2 reddede Hatting/Torsteds Bo Hansen en sikker scoring på målstregen.

- Med sejren kan vi stadig nå femtepladsen, men det kræver, at alt flasker sig, og vi vinder de to sidste kampe, sagde Hatting/Torsteds træner Steffen Algreen.

- Når vi stiller i stærkeste opstilling, har vi et hold med styrke til jyllandsserien, men vi har været udfordret af alt for mange afbud, og vi mener også selv, vi har været uheldige i flere kampe, sagde Steffen Algreen.

Hatting/Torsteds to sidste kampe er hjemme mod KIF og ude mod Aabyhøj.

Hatting/Torsted-Ringkøbing 3-2 (1-2)

Jyllandsserien

Mål: 1-0 Armin Lemes (7.), 1-1 (22.), 1-2 (28.), 2-2 Patrick Seyffart (55.), 3-2 Armin Lemes (77.).

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce