Annonce
Middelfart

Havbane har fået doneret sikkerhedsudstyr: Nu er sikkerheden i top

Føns Havbane har fået doneret sikkerhedsudstyr af Trygfonden. Privatfoto.
Føns Havbane har netop holdt indvielse og døb af et nyt sikkerheds rescueboard med svømmeveste og tilhørende first respond svømmetubes. Så nu kan de seje svømmere også blive reddet, hvis der skulle opstå problemer i vandet.

Føns: Sikkerheden er kommet i top hos Føns Havbane, der tidligere på sommeren kunne tage nyt udstyr i brug. Det hele til en værdi af 10.000 kroner doneret af Trygfonden, som et aktivt medlem tog teten på og ansøgte i foråret.

Udstyret skal bruges som almindelig sikkerhed ved svømningen i åbent vand, undervisning, forskellige events på havbanen, og når medlemmer tager på svømmeture rundt omkring i Danmark.

Føns Havbane fortæller, at udstyret er et kæmpe aktiv for foreningen, som ikke har de store midler. Brugere af havbanen betaler et lille kontingent, som hovedsagelig bruges på at holde de seks bøjer, som markerer havbanen på 50 gange 200 meter vedlige.

Annonce
Naturen er hård ved bøjer, kæder, fittings og morringsankre, så der er et team af frivillige med dykkere, som løbende vedligeholder havbanen hele året. Privatfoto.

Skal vedligeholdes hele året

Naturen er hård ved bøjer, kæder, fittings og morringsankre, så der er et team af frivillige med dykkere, som løbende vedligeholder havbanen hele året.

Havbanen var den første godkendte og registrerede på Fyn og en af de første i Danmark.

Foreningen Føns Havbane har 65 medlemmer og små 500 ”hangarounds” (folk, som er med mere sporadisk, red.).

Kommer man forbi i Føns, kan man hver dag se aktivitet på havbanen, og flere af svømmerne kommer langvejs fra for at svømme på banen.

Om foråret, sommer og efteråret svømmes der med våddragt og om vinteren dyrkes der is-svømning, hvor den badende kun er iklædt badedragt eller badebukser.

Om vinteren stilles der et finsk saunatelt op, som foreningen også råder over.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce