Annonce
Indland

Hedebølge skaber tørke og brandfare

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det danske sommervejr tvinger indeks for tørke- og brandfare i vejret efter en ellers regnfyldt juli.
Annonce

Efter flere uger med blændende solskinsvejr over Danmark er indeksene for brandfare og tørke høje.

DMI's tørkeindeks indikerer, at Sjælland, Fyn og store dele af den jyske østkyst især er ramt af høj risiko for tørke. I disse områder er brandfaren også ekstra stor, viser brandfareindekset på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

- Det betyder, at der meget nemt går ild i naturen, oplyser Ulrik Brandt specialkonsulent i Beredskabsstyrelsen.

August har indtil videre været den måned i 2020 med mindst nedbør. Ifølge DMI's vejrudsigt for de kommende fem dage kan weekenden dog byde på enkelte lokale byger.

- Selv om det vil regne lidt i weekenden, vil det ikke ændre noget. Det vil blive mere og mere tørt, siger Ulrik Brandt.

I øjeblikket er tørkeindekset 8,1, og det vil stige, mener Beredskabsstyrelsen.

Indekset går fra 0 til 10. Indtil videre har årets højeste niveau været 9,0 i maj.

Trods augusts høje indeks og varme dage er der ikke indført afbrændingsforbud nogen steder i Danmark.

På øen Anholt er der dog forbud mod brugen af åben ild året rundt. Det skyldes, at naturen er ekstra tør hele året.

I næsten hele landet er der konstateret varmebølge.

Når temperaturen overstiger 25 grader tre dage i træk, kan det kaldes en varmebølge.

Når graderne overstiger 28 tre dage i træk, kaldes det en hedebølge.

- Varme- og hedebølgen dækker over 50 procent af Danmark og er hermed landsdækkende, skriver DMI på Twitter.

Søndag blev indtil videre årets varmeste dag. Her blev der mål 32,4 grader i Københavns- og Frederiksberg Kommune ifølge DMI.

/ritzau/


Interaktivt element af brandfareindekset på Beredskabsstyrelsens hjemmeside
DMI''s oversigt over tørkeindeks, nedbød og temperature.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Fællessang med afstand

Fredericia

Onsdagens corona-tal: Ni personer er konstateret smittet siden tirsdag

Fredericia

Sådan er corona-tallet torsdag: Fredericia rykker ned ad liste

Fredericia For abonnenter

De unge springer i øjnene i coronastatistikken: Indtager en kedelig førsteplads i Fredericia

Fredericia

Corona: Smittetal er stabilt på gymnasium - ét nyt tilfælde

Annonce