Annonce
Trekantområdet

Helikopter med pilot og elev forulykket på en mark

I forbindelse med noget undervisning lavede man en manøvre tæt på jorden, og det var altså her, det gik galt. Både helikopterpilot og en elev slap uden kvæstelser, men er kørt på Skadestuen til tjek. Foto: Børge Larsen
Annonce

Give: En helikopterpilot og en elev kom mandag formiddag galt af sted, da helikopteren, som de fløj i, forulykkede på en mark ved Bjørnholtsvej nær Nørskov. Begge slap dog uskadt fra episoden og kunne selv kontakte politiet. Det oplyser Torben Wind, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

- Vi fik en melding om et helikopterstyrt, og da holdt vi godt nok lige vejret et øjeblik, fortæller han.

I forbindelse med noget undervisning har man lavet en manøvre tæt på jorden, og det var altså her, det gik galt.

- Formentlig har de fejlbedømt afstanden til jorden. I hvert fald kommer helikopteren i kontakt med jorden og snurrer rundt og ender på jorden, forklarer vagtchefen.

Selvom begge tilsyneladende er sluppet uden kvæstelser, er de begge kørt til skadestuen.

Havarikommissionen er tilkaldt og med inde over og skal nu undersøge, hvad der skete.

- Helikopteren er splittet ad, men det er heldigvis gået så godt, som sådan noget nu kan gå, siger Torben Wind.

Både helikopterpilot og elev slap uskadt fra episoden og kunne selv kontakte politiet. Foto: Børge Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce